Var du vidne til episoden? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Tre er døde i forbindelse med et skoleskyderi i den nordlige del af den amerikanske delstat Californien.

Den formodede gerningsmand meldes desuden skudt og dræbt af politiet.

Men det er uklart, hvorvidt vedkommende tælles med som en del af de tre dræbte.

Børn er desuden blevet skudt og såret på skolen, tilføjer myndighederne. Men der er tilsyneladende ikke børn blandt de dræbte.

Skyderiet er ifølge sheriffens kontor i Tehama County sket på en grundskole i Rancho Tehama omkring klokken otte lokal tid. Det skriver lokalmediet KCRA3.

Den lille by ligger cirka 300 kilometer nord for San Francisco.

Phil Johnston, der er vicesherif, siger, at betjente efterforsker mindst tre 'gerningssteder' på og omkring skolen.

/ritzau/AP