Tre børn kæmper for deres liv, efter en hoppeborg fløj til vejrs og landede ved siden af en travl hovedgade i Sibirien i det østlige Rusland.

Hoppeborgen var nemlig ikke spændt ordentligt fast til jorden, skriver Daily Mail.

I starten af videoen over artiklen kan fornemme, at borgen giver sig, som om børn er i gang med at hoppe i borgen.

Lidt efter letter den sig hurtigt flere meter fra jorden, selvom en mand forsøger at holde den og børnene i hoppeborgen nede.

Bagefter ser man den lande ved siden af en trafikeret hovedvej. Da bliver tre børn smidt på jorden, og folk i nærheden kommer løbende for at hjælpe dem.

Mindst fem børn, mellem fem og seks år, kom til skade som følge af ulykken.

Tre af børnene er på hospitalet i kritisk tilstand, lyder det ifølge mediet fra de lokale myndigheder.

Man har eftefølgende undersøgt ulykken, og konklusionen var, at kun tre ud af seks steder var hoppeborgen spændt ordentlig fast. Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder.