Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Man siger, at hunden er menneskets bedste ven.
Men i den tyrkiske provins Samsun sidder der en efterladt familie, som muligvis vil være uenige i det postulat.
Her var en mand i sidste uge nemlig ude for et tragisk uheld, da hans hund kom til at træde på et gevær, der gik af og dræbte ejeren.
Det skriver Newsweek.
Den tyrkiske mand, 32-årige Özgür Gevrekoglu, var på jagt i Kizlan-bjergene, da han ved sin bil fik gelejdet hunden ind i bagagerummet.
Her lå der dog et jagtgevær, som hundens ene pote ramte, og med ét blev en patron skudt af sted og ramte Gevrekoglu.
Manden blev fragtet direkte på hospitalet, men døde senere af sine skader.
Özgür Gevrekoglu var blevet far til et barn ti dage før ulykken, skriver det tyrkiske medie Türkiye.