Tirsdag morgen udspillede der sig dramatiske – og tragiske – scener i Salzburg Zoo i Østrig.
Her gik et næsehorn amok med forfærdelige konsekvenser til følge.
En kvindelig, tysk dyrepasser blev således dræbt af næsehornet.
Det skriver Bild.
En kollega forsøgte at komme dyrepasseren til undsætning ved at skræmme næsehornet.
I stedet endte det med, at det store dyr angreb kollegaen.
Den østrigske dyrepasser er nu indlagt på hospitalet med alvorlige kvæstelser.
Hvorfor næsehornet gik amok og angreb dyrepasserne er endnu uvist.
Politiet er i gang med at undersøge sagen.