Et antal embedsmænd ved East High School i Denver, USA, kom under beskydning i august, da en chokerende video dokumenterede hvordan cheerleadere på skolen gentagne gange blev presset til at lave splits.

Alligevel får sagen nu ingen strafferetlige konsekvenser for den ansvarlige træner, Ozell Williams, der dog efter afsløringerne mistede jobbet.

Det skriver Fox News.

Videoen, der ikke mindst lokalt skabte stor opstandelse, viser blandt andet, hvordan en 13-årig førsteårsstuderende skriger i smerte og beder træneren stoppe. Ifølge hendes mor lider pigen af men efter trænerens tvang.

Ifølge anklager Beth McCann har tvang intet at gøre i undervisningen, men det, hun kalder ”dårlig dømmekraft” fra dommerens side er ikke strafbart.

»Den inolvererede skal ikke længere være træner i highschool-sport, og det er han heller ikke.«

Skoledirektøren for folkeskolerne i Denver, Tom Boasberg, takker anklagemyndigheden for at have undersøgt sagen – og beder medierne om at lade være med fortsat at dele videoen af forbrydelserne.