Øverst ses en video af ødelæggelserne efter tornadoen i Oklahoma

Minimum 13 personer har mistet livet under flere voldsomme tornadoer i det centrale og sydlige USA.

USA: Flere tornadoer har søndag raseret områder i de centrale og sydlige dele af USA. Indtil videre er 12 personer blevet bekræftet dræbt i delstaten Arkansas, mens én person ifølge CNN er død i Oklahoma.

Billeder fra områderne viser huse slået til pindebrænde og væltede biler. Værst er det gået ud over byen Vilonia med 3.800 indbyggere, der mistede størstedelen af sine bygninger i stormen.

- Det er kaos. Det ser ud til, at bykernen er blevet gjort fuldstændig flad, siger borgmester James Firestone til CNN.

- Der er gået hul på gasrør. Strømmen er selvsagt gået. Husene er nu bare en dynge mursten, fortæller han.

CNN egen meteorolog, der var i en anden medtagen by, Mayflower i Arkansas, vurderer, at vindstyrken var mellem 58 og 67 meter i sekundet, da stormen rasede. Herberg er blevet oprettet på byens skole og i den lokale kirke.

Foruden de 12 døde i Arkansas er flere end 100 personer blevet behandlet på skadestuer.

Nedenfor ses flere billeder fra ødelæggelserne i Oklahoma

Er du på mobilen, så se videoen her: