Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det sydlige USA har været hærget af storm og tornadoer.
Ved første øjekast ligner billederne noget fra en kampzone i Ukraine.
Hele områder er fuldstændig revet fra hinanden, træer er flået op fra jorden og flere hjem er reduceret til en skrotbunke.
Store storme og mindst én tornado har ødelagt flere områder i den sydlige delstat Alabama og på tværs af flere regioner i USA.
Mindst syv mennesker har mistet livet.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
I Alabama er det anslået, at mere end 40 hjem er beskadiget eller ødelagt af en tornado, der har krydset gennem en 32 kilometer lang vej gennem to landdistrikter.
Tornadoen var så voldsom, at flere huse blev kastet op i luften, og mere end 12 mennesker er hastet på hospitalet med alvorlige skader.
Amtets beredskabsdirektør fortæller til nyhedsbureauet, at han aldrig har set noget værre i amtet.
I de omkringliggende stater kraftige vinde slukket for strømmen for titusindvis af mennesker.