Danmark er langt, langt bagefter

OECDs topliste over medlemslandenes bedst uddannede befolkninger har ingen skandinaviske lande i top 10.

Danmark er ikke i top 10 på listen over verdens bedst uddannede befolkninger. Det er vores svenske og norske naboer heller ikke.

Derimod er Canada helt til tops på OECD og analyseselskabet 24/7 Wall Streets topliste, »Education at a Glance 2012«, over lande med højeste uddannelsesniveau. Her har 51 procent af landets borgere en videregående uddannelse. Forfølgerne er Israel med 46 procent og Japan med 45 procent.

Til sammenligning er samme tal i Danmark blot cirka 30 procent, og vi befinder os dermed langt ude af top 10, hvor Irland ligger på tiendepladsen med en befolkning. 37 procent af irlænderne har en videregående uddannelse.

Canada har ligget helt i top siden årtusindeskiftet. Dengang havde 40 procent af landets befolkning havde en videregående uddannelse. Selvom landet bruger færre penge på uddannelse end et gennemsnitligt OECD-land, har det formået at holde førstepladsen.

Israel på andenpladsen udmærker sig ved, at næsten alle - 98 procent - af de, der begynder på en videregående uddannelse, gennemfører.

OECD og 24/7 Wall Streets statistik bygger på information om borgere i alderen mellem 25 og 64 år. Der er 34 medlemslande i OECD. Organisationen arbejder for at forbedre økonomisk samarbejde og udvikling i de demokratisk regerede medlemslande.

Verdens bedst uddannede befolkninger i 2012:

1. Canada

2. Israel

3. Japan

4. USA

5. New Zealand

6. Sydkorea

7. Storbritannien

8. Finland

9. Australien

10. Irland