Der er sket noget i Ukraine. Krigslykken ser ud til at være vendt.

Sådan lyder den opsigtsvækkende analyse hos to tonegivende europæiske magasiner:

»For første gang, siden Vladimir Putin invaderede Ukraine 24. februar 2022, ligner han én, der kan vinde,« som britiske Economist konkluderer.

Hos tyske Der Spiegel lyder det: »Herskeren i Kremls kalkyle ser ud til at gå op på smukkeste vis.«

I begge magasiner fremhæves nogle af de samme årsager til, at situationen lige nu ser ud til at tippe over til russisk side.

Det handler om:

  1. Udviklingen på slagmarken.
  2. Situationen internt i Rusland.
  3. En snigende tøven blandt Ukraines vestlige støtter.

Slagmarken først.

»Grunden til, at en sejr til Putin er mulig, er, at når det kommer til at vinde, handler det mere om udholdenhed end om at erobre nyt land,« skriver Economist:

The Economist har fokus på Vladimir Putins fremgang.
The Economist har fokus på Vladimir Putins fremgang.
Vis mere

»Det er en forsvarskrig, og det kan vare i mange år.«

Igennem længere tid har fronterne da også set ud til at være låste, ligesom også den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for nylig har erkendt, at Ukraines modoffensiv ikke er gået efter planen.

»Vi ønskede hurtigere resultater. Ud fra det perspektiv opnåede vi ikke de ønskede resultater. Og det er et faktum,« lød det.

Løbende har den russiske hær formået at barrikadere sig solidt på ukrainsk territorium, mens Vladimir Putin har indgået aftaler, der sikrer droner fra Iran og granater fra Nordkorea. Og økonomisk hjælp fra Kina.

Volodymyr Zelenskyj har erkendt, at det ikke er gået efter planen.
Volodymyr Zelenskyj har erkendt, at det ikke er gået efter planen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Så sent som i fredags blev det videre besluttet at øge antallet af soldater i den russiske hær med 170.000 mand.

»Nu frygter ukrainerne også, at Putins soldater kan gå i offensiven og erobre nyt land,« skriver Der Spiegel.

»Den russiske præsident nyder sin kampagne og udviser en selvtillid, der kan være svær at bære.«

Også Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg har i weekenden i et interview med tyske ARD advaret om en dårlig ukrainsk krigsudvikling.

»Krig udvikler sig i faser. Vi må støtte Ukraine i medgang og modgang,« lød det med tilføjelsen:

»Vi bør forberede os på dårlige nyheder.«

I forhold til den interne situation i Rusland påpeger begge magasiner, at Vladimir Putin faktisk ser ud til at have styrket sin position.

»Det kan godt være, at den almindelige russer ikke bryder sig om krigen, men de har vænnet sig til den,« skriver Economist:

Jens Stoltenberg frygter for dårlige nyheder for Ukraine.
Jens Stoltenberg frygter for dårlige nyheder for Ukraine. Foto: Simon Wohlfahrt/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Eliten har strammet sit greb om økonomien og tjener masser af penge. Putin har råd til at betale erstatninger til de faldnes familier.«

Samtidig påpeges det i Der Spiegel, hvordan den russiske økonomi på ingen måde er i knæ trods sanktionerne. Arbejdsløsheden er lav, og flere brancher nyder endda fremgang.

»Omvæltningen til en krigsøkonomi er måske ikke en særlig holdbar eller sund økonomisk politik, men den virker på kort og sandsynligvis også mellemlang sigt – og den genererer vækst, som russerne også nyder godt af i sidste ende,« skriver Der Spiegel.

Begge magasiner påpeger, at det på ingen måde ser ud til, at krigen i Ukraine ser ud til at koste Vladimir Putin magten, som det mange gange ellers er blevet spået. Tværtimod.

»Han kan sidde ved magten i mange år endnu, og han vil blive ved med at true med krig, fordi det er hans undskyldning for den interne undertrykkelse og folkets lidelser,« skriver Economist:

»Uden krig vil hulheden i hans regime blive udstillet.«

På den led når vi frem til den tredje årsag til de lysere russiske udsigter.

For begge magasiner påpeger, at den langsomme og til tider tøvende støtte til Ukraine fra Vesten kan koste dyrt.

Krigen i Ukraine har været i gang i lige over 21 måneder.
Krigen i Ukraine har været i gang i lige over 21 måneder. Foto: State Emergency Service Of Ukraine/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Udviklingen på slagmarken former politik. Momentum påvirker moralen. Men hvis Ukraine må trække sig tilbage, vil utilfredsheden i Kyiv stige. Og stemmer i Vesten vil sige, at det er spild af penge og våben at støtte Ukraine,« skriver Economist og påpeger, at ikke mindst europæiske ledere ikke har forstået opgavens størrelse:

»Vesten kan gøre meget mere for at frustrere Putin. Men fatalisme, selvtilfredshed og en chokerende mangel på strategisk vision står i vejen, især i Europa. For både sin egen og Ukraines skyld har Vesten et presserende behov for at ryste sløvheden af sig.«

På samme måde har Natos Jens Stoltenberg i ARD-interviewet påpeget, at eksempelvis våbenproduktionen i de europæisk Nato-lande har vist sig at være mangelfuld.

»Vi er ikke i stand til at arbejde så tæt sammen, som vi burde,« sagde Jens Stoltenberg.

Som konklusionen lyder i Der Spiegel:

»Derfor har Putin al mulig grund til at være tilfreds med sig selv.«