To tog er onsdag morgen kollideret i Catalonien i det nordøstlige Spanien.

Det ene var fyldte med passagerer.

Umiddelbart efter ulykken forlød det, at 70 mennesker var kommet til skade.

Det skrev den spanske avis El Mundo.

»Blandt passagererne blev flere personer lettere såret, og de afventer evaluering,« lyder det fra Cataloniens nødberedskab på Twitter.

Lidt senere skriver beredskabet, at der er 150 tilskadekomne.

Togulykken skete på stationen Montcada i Reixac lidt nord for storbyen Barcelona.

Her kørte et tog op bagi et andet tog – som var fyldt med passagerer.

Mange stående passagerer faldt, og en del slog sig i det øjeblik, toget blev påkørt.

18 ambulancer ankom til togstationen efter ulykkken.

Ingen af de tilskadekomne skulle være kommet alvorligt til skade.

Ulykken skete klokken 07.50.

Togselskabet Renfe, som står for togdriften på strækningen, vil nu undersøge, hvordan kollisionen kunne ske.