To jægere har været udsat for angreb af bjørn i Sverige inden for få dage.
Begge hændelser har fundet sted i provinsen Jämtland, ved henholdvis Tåsjö og Hammarstrand.
»At bjørne angriber jægere på denne måde er slet ikke almindeligt,« siger vildtchef Olov Hallquist til SVT
Ingen af jægerne skulle have fået livstruende skader, men de nærmere detaljer er ukendte.
Den såkaldte licensjagt på bjørne i Sverige er netop gået i gang 23. august.
Ved begge tilfælde gik bjørnene til angreb, efter at de var blevet beskud af jægerne.
Torsdag skete det ved Tåsjö.
Fredag skete det så igen ved Hammarstrand.
Begge jægerne blev bidt i armene, da bjørnene gik til angreb – til gengæld døde begge bjørne efterfølgende.
Nu advarer vildchefen om, at man kun skal skyde
»Vi opfordrer jægerne til tage sikre skud og sørge for, at det første skud er dødbringende, siger Olov Hallquist:
»Hvis man er usikker, skal man lade være med at skyde.«
Den svenske licensjagt på bjørne fortsætter til senest 15. oktober – eller indtil højst 649 bjørne er blevet skudt og dræbt.