Det drejer sig åbenlyst om et strategisk spil mellem verdens største magter. Men det er mindre klart, hvad der er motiverne bag angrebene på tankskibene Front Altair og Kokuka Courageous henholdsvis klokken 6.12 og 7 lokal tid torsdag morgen.
Ingen har påtaget sig ansvaret. Og det efterlader uklarhed over, hvorfor de henholdsvis norske og japansk-ejede skibe angiveligt skulle udsættes for en torpedo og et mineangreb i Omanbugten.
Dog tegner der sig to overordnede motiver, der sender ansvaret for de alvorlige hændelser i modsatte retninger.
Men for at forstå rationalerne bag, er det vigtigt at vide, at Donald Trump og USA i maj sidste år trak sig fra atomaftalen med Iran. For det er den aftale, der er på spil.
Aftalen blev indgået i 2015, da Barack Obama skrev under på at ophæve de sanktioner mod Iran, som havde lagt landets økonomi i ruiner.
Omvendt forpligtede Iran sig til at afvikle centrale dele af sit atomprogram.
Men siden Trump meldte ud, at aftalen var »den værste nogensinde«, er forholdet mellem Iran og USA blevet stadigt dårligere. Og da den amerikanske præsident 2. maj i år lukkede helt i for, at Iran kunne sælge olie til andre lande, strøede han reelt salt i et åbent og betændt sår.
»Da Trump lod dispensationen til oliesalg udløbe i maj, lukkede han Irans sidste indsprøjtning i en økonomi, der er helt presset,« siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig.
Både hun og militæranalytiker hos Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby fortæller, at det er ikke åbenlyst, hvad der kan ligge af interesse for angrebene.
Men ifølge Helle Malmvig peger pilen i første omgang på Iran og specialstyrkerne i ‘Revolutionsgarden'.
Der kan være tale om en regulær hævn for sanktionerne, fortæller hun og udlægger således det første mulige motiv.
»Skal man gisne om motiv, kunne det være at vise USA og resten af verden, at man er klar til at gøre livet rigtigt besværligt, hvis man ikke får lov til at eksportere olie,« siger hun.
Ifølge Johannes Riber Nordby kan Iran meget vel være involveret i angrebene.
»Jeg tror, et godt bud er, at iranerne har en finger med i spillet. Det handler om, at iranerne vil genere USA og ikke mindst sauderne og emiraterne. For der er en regional konkurrence i den her region.«
»Helt strategisk kan jeg ikke se rationalet i, at Iran skulle synes, at det her er en rigtig god ide, men Iran kan have en interesse i at skabe røre i regionen,« siger han.
Helle Malmvig er enig i, at det kan være svært at forstå rationalet, hvis det skulle vise sig, at Iran står bag, hvilket USA har beskyldt landet for. For alt andet lige vil den optrappede situation skade Iran mest, lyder det.
Derfor er det også muligt, at det er Irans fjender på den anden side af Omanbugten, der står bag.
»Pilen kunne også pege på Saudi-Arabien og emiraterne, som er i strid med og fører kold krig mod Iran,« siger hun og udlægger dermed det andet motiv:
»Deres interesse er at lade atomaftalen kollapse og muligvis opnå en militær konfrontation, så Iran ryger helt ud i kulden. De ønsker at få Iran så meget i bund - både militært og økonomisk - som muligt,« siger hun.
Timingen er god. For torsdag var Japans premierminister, Shinzo Abe, der er afhængig af iransk olie, i Irans hovedstad, Teheran. Her var han for at forsøge at redde atomaftalen, der stadig er gældende mellem Iran, EU, Kina og Rusland.
Men angrebet på det japanske tankskib samme dag betyder grus i maskineriet for Abe og dem, der ønsker at bevare atomaftalen.
»Vi har de seneste måneder set en opbygning af anspændthed, og det her gør det alt andet lige sværere for europæerne og Shinzo Abe at deeskalere konflikten mellem USA og Iran,« siger Helle Malmvig.
Ifølge seniorforskeren er det sandsynligt med en periode med ‘udpræget ustabilitet’ i Golfen med konsekvenser for verdenshandlen og oliepriser.
»Og så kan den store konsekvens blive, at atomaftalen, som har været europæernes vigtigste udenrigspolitiske sejr i flere år, bliver sparket tilbage til situationen i 00’erne. Det kan tage årtier at komme tilbage til den situation, vi havde inden USA trak sig ud af aftalen,« siger hun.
