Hvis du har en eller flere af disse apps, så skal du slette dem nu.

Sådan lyder meldingen fra cybersikkerhedsforskere fra Dr. Web, som den seneste måned har opdaget en række skadelige apps i Google Play Store, som bruges af Android-telefoner.

Det skriver netmediet Bleeping Computer.

Knap 40 procent af danskerne har en Android-telefon ifølge statistiksiden Statcounter, og på Google Play Store er flere af disse apps fortsat tilgængelige.

I løbet af den seneste måned er de skadelige apps blevet download mere end to millioner gange.

Fælles for apps'ne er, at de giver siger ud for at være noget, de ikke er – som for eksempel en app til at redigere fotos eller en app til at finde baggrundsbilleder til din telefon.

Her tvinger de på den ene eller anden måde folk til at klikke på reklamer, og kan sågar ændre på telefonen og stjæle dine informationer.

Cybersikkerhedsforskerne fandt frem til en lang række af apper, men du skal være særligt opmærksom på disse fem apper, som fortsat er tilgængelige for download:

– 'PIP Pic Camera Photo Editor'

– 'Wild & Exotic Animal Wallpaper'

– 'ZodiHoroscope'

– 'PIP Camera 2022'

–  'Magnifier Flashlight'