Politiet i London blev oprindelig tilkaldt til ejendommen, fordi der var 'bekymring for en beboers velfærd'.

Det, som betjentene i stedet fandt, har rystet lokalområdet i Canning Town. To kvindelig i en fryser.

»Jeg er forbløffet. Vi er alle tæt knyttede heromkring – alle kender hinanden,« fortæller en beboer, der ønsker at være anonym.

Andre påpeger, at byen har været plaget af småkriminalitet, men to kvindelig er ikke hverdagskost for borgerne.

I dagene efter det makabre fund er en 50-årig mand og 34-årig mand blevet anholdt af Scotland Yard.

Under efterforskningen er flere lejligheder blevet ransaget.

Kriminalteknikere i blå dragter har foretaget undersøgelser af findestedet, hvor vinduerne i stueniveau er blevet dækket til med plastik og træplader.

De engelske medier BBC og The Guardian skriver, at de fortsat arbejder med at identificere ofrene.

Betjentene fandt ligene i lejligheden i fredags og har siden været omkring i lokalområdet med et billede af en 37-årig kvinde, som forsvandt for et års tid siden og derfor mistænkes for at være en af de to ofre.

Den forsvundne kvindes familie har været til stede omkring gerningsstedet, hvor søsteren satte ord på fortvivlelsen.

»Hun er den mest hjertevarme person, du kan møde, og jeg tror stadig ikke på, at det er hende,« siger Mel Mustafa.

En kusine fortæller, at hele familien er helt fra den, da de endnu ikke med sikkerhed ved, om det her hende.