To personer har onsdag mistet livet i et flystyrt i USA.

Ifølge nyhedsbureaet AP er der tale om et fragtfly, som er styrtet ned ved en lufthavn i Toledo i Ohio.

Der var kun to personer om bord på flyet.

Flyet var angiveligt yderst tæt på at styrte ned på en nærliggende trafikeret motorvej, men ramte i stedet et værksted tæt på lufthavnens landingsbane.

Her slukker brandvæsnet flammer på flyvraget.
Her slukker brandvæsnet flammer på flyvraget.
Vis mere

Flyet, der fragtede autodele, brød i brand ved styrtet. Ingen personer på jorden kom til skade i forbindelse med ulykken.

»Vi var meget heldige, at det skete, hvor det skete,« siger Brian Rozick, beredskabschef hos Ohio Air National Guard, til AP.

De to dræbte er blevet identificeret som to mænd på henholdsvis 69 og 72 år.

Flystyrtet skete klokken 2.37 lokal tid.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, om der var en sort boks på flyet.