To tyske børn fra Hamborg er døde under en ferie i Istanbul.
Nu er også moderen død.
Det rapporterer nyhedsbureauet DHA, ifølge Bild.
Faderen bliver fortsat behandlet på hospitalet.
Undersøgelsen af årsagen til sygdommen og dødsfaldene fortsætter.
Der er mistanke om madforgiftning.
Familien, der bestod af far, mor og to børn, rejste til Istanbul søndag.
Onsdag blev de alle indlagt på hospitalet med mistanke om madforgiftning på grund af kvalme og opkast.
De blev senere udskrevet igen.
Men på deres hotel, blev mor og datter siden fundet livløse.
Hele familien blev genindlagt, og på hospitalet døde begge børn.
Ifølge tyrkiske medier havde den treårige pige og den seksårige dreng tirsdag, sammen med deres forældre, spist muslinger og fyldte kartofler i et gadekøkken i det populære turistdistrikt Örtaköy.
Myndighederne har undersøgt resterne af måltidet. De har mistanke om madforgiftning. Et endeligt resultat afventes stadig.
