Skal man smugle, kan man lige så godt gøre det ordentligt.

En mand og en kvinde fra USA er blevet anholdt af politiet i Guatemala. De kørte i en bil, der var fuld af ting fra det gamle Mayarige.

Der var over 150 ting i bilen, og arkæologerne siger, at flere end 90 procent af tingene var autentiske og stammede fra forhistorisk tid. Det skriver BBC.

Ifølge politiet var det ovenikøbet anden gang, at kvinden, som for øvrigt bor i Guatemala, var blevet stoppet med forhistoriske skatte. Kun to dage før var hun blevet standset i Guatemala Citys lufthavn.

En af de to figurer, der blev fundet i håndtasken hos den 49-årige amerikaner, i lufthavnen i Guatemala by.
En af de to figurer, der blev fundet i håndtasken hos den 49-årige amerikaner, i lufthavnen i Guatemala by. Foto: Politiet i Guatemala
Vis mere

Tolderne fandt to sten med Maya-motiver i hendes håndtaske. Kvinden påstod, at hun havde købt dem på et marked i byen Antigua.

Den 49-årige kvinde blev sigtet for at 'smugle landets skatte'. Hun blev dog løsladt mod kaution og på den betingelse, at hun ikke forlader Guatemala.

Tre dage efter var den gal for anden gang. Hun blev anholdt sammen med en 62-årig amerikaner 45 kilometer sydvest for Antigua.

Bilen, de kørte i, indeholdt 166 ting. Langt de fleste daterer sig tilbage til Mayariget.

Der blev fundet 166 forskellige ting fra Mayariget i bilen med de to amerikanere.
Der blev fundet 166 forskellige ting fra Mayariget i bilen med de to amerikanere. Foto: Politiet i Guatemala
Vis mere

Det var en civilisation, som havde sit højdepunkt mellem 250 år f.Kr. til 900 år efter. Den eksisterede i regionen, der nu er det sydøstlige Mexico, Guatemala og Belize.