Han nægter sig skyldig i kidnapning og drab af 5-årig April Jones, men tilstår samtidig, at han 'sandsynligvis er ansvarlig for hendes død.

Den 47-årige brite Mark Bridger sad mandag på anklagebænken i Mold Crown Court i Wales - tiltalt for drab på den bare 5-årige April Jones.

Det er fortsat en gåde, hvad der skete med den 5-årige April Jones, da hun forsvandt 1. oktober sidste år, mens hun legede uden for sit hjem i Mold i Wales.



Faderens ven og nabo til familien Mark Bridger har været anklaget i sagen. Han nægter sig skyldig i drab. En påstand han gentog mandag, da han blev fremstillet i retten mandag.

Det var samtidig første gang efter Aprils forsvinden, at forældrene sad ansigt-til-ansigt med den mand, der er mistænkt for at have bortført og dræbt deres datter.

Selv om Bridger fasthold sin uskyld i retten, indrømmede han, at han 'sandsynligvis er ansvarlig for hendes død.'