I Honduras kunne man følge med hjemme fra sofaen, da ekspræsidenten blev anholdt og ført væk i lænker.

Tirsdag blev Juan Orlando Hernández nemlig pågrebet af politiet efter anklager om narkohandel, skriver Ritzau.

På dagen for tilbageholdelsen gav en dommer i landet ordrer om at anholde ham på baggrund af en amerikansk udleveringsanmodning.

Under selve anholdelsen, der var skete relativt fredeligt, havde Hernández mundbind, kasket og skudsikker vest på. Samtidigt rullede det hele på nationalt tv.

Hernández skulle være involveret i narkohandel mellem 2004-2022. Det mener de amerikanske myndigheder.

Han skulle angiveligt have modtaget tonsvis af kokain, som skulle transporteres fra Colombia og Venezuela og videre over den amerikanske grænse. Ekspræsidenten skulle have modtaget et millionbeløb for ikke at retsforfølge narkohandlerne.

På baggrund af anholdelsen har Hernández udtalt at han vil samarbejde med nationalt politi. Dog afviser han alle anklager mod sig.

Juan Orlando Hernández var præsident i  Honduras frem til 27. januar 2022. Xiomara Castro har overtaget præsidentposten.