Var du til koncerten? Skriv til os på 1929@bt.dk eller på Facebook.

Skrigende teenagere. Chokerede forældre. Døde børn og unge. Blod, skræk og rædsel.

En festlig og sjov aften med musik og dans blev med ét forvandlet til død, blodig kaos og tragedie, da en selvmordsterrorist udløste en bombe ved foyeren i Manchester Arena mandag aften.

»Jeg har svært ved at forestille mig et blødere mål,« siger tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen.

22 mennesker mistede livet i den egelske storby Manchester, og mindst 50 blev kvæstet i angrebet, der fandt sted umiddelbart efter en koncert med den amerikanske popsangerinde Ariana Grande.

Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Den tidligere chef i Politiets efterretningstjeneste vil ikke på nuværende tidspunkt udtale sig om, hvem han tror står bag, men Bonnichsen peger på, at det ligner noget, vi har set før. Han hæfter sig også ved, at målene og dermed også ofrene bliver blødere og blødere.

»Hvis vi ser på fremgangsmåden, så ligger angrebet i Manchester i forlængelse af nogle af de seneste angreb, hvor man er gået efter bløde mål og eksempelvis brugt lastbiler til at køre ind i menneskemængder. Her er det børn og unge til en popkoncert, der er ofrene.«

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.
Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen. Foto: Jan jørgensen
Vis mere

»De er gået efter vores kæreste. Vores fremtid. Jo blødere målene er, jo mere frygt skaber de. Det er deres stærkeste våben,« siger han.

Selv om han understreger, at det er for tidligt at udtale sig skråsikkert om bagmændene og deres motiver, peger han på, at den kynisme, som angrebet er udtryk for, minder om de terrorhandlinger, Islamisk Stat har på samvittigheden.

»Ingen kan forestille sig, hvor meget de hader os. Det er et had, som er opbygget gennem mange år, og som vi på nogle punkter selv har været med til at skærpe,« siger han og henviser til nogle af de tiltag, som terrorhandlingerne fører med sig, er med til at give hadprædikanterne vind i sejlene og øge radikaliseringen.

Han mener ikke, at mange af de initiativer og restritiv lovgivning de senere år har stoppet noget som helst. Nok snarere tværtimod.

»Derfor skal vi revurdere, om det er de rigtige redskaber, vi bruger. Nogle af de restriktioner har haft den direkte modsatte effekt. De kan være radikaliserende,« mener Hans Jørgen Bonnichsen.

»Hvis de initiativer, vi lægger for dagen, understøtter deres opfattelse af os: At vi er de nye korsfarer. At vi vil dem noget ondt, så kan de virke radikaliserende. Tænk, hvis vi i stedet kunne vise dem, at de tager frygtelig fejl. At vi lægger mere vægt på den fremstrakte hånd fremfor den knyttede næve.«

Det er hjerteskærende billeder, der kommer fra Manchester fra de første minutter og timer efter angrebet. Det kan være svært at forstå, hvorfor uskyldige børn og unge kan blive et mål for terror.

»Nogle af dem sidder i en situation, hvor der er 'no future.' Her bliver de pludselig betragtet som helte og frihedskæmpere. De er villige til at sætte deres egen eksistens på spil for at opnå hæder.«

Derfor håber Bonnichsen, at vi alle sammen - og ikke mindst politikerne - kan holde hovedet koldt efter angrebet i Manchester.

Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

Han opfordrer dog myndigheder og arrangører rundt omkring i Europa til at overveje, om beredskabet er i top. Om bygninger til store begivenheder er konstruerede på en måde, så interiøret ikke er med til at foreværre tragedien, når terroren rammer.

Samtidig frygter han, at den seneste tragedie kan skærpe tonen i den offentlige debat og føre til politiske tiltag, der rent faktisk vil øge hadet mod os endnu mere.

»Det her er en alvorlig påmindelse, men vi skal stadig bevare fornuften.«