En tidligere NATO-topchef har advaret om, at Vladimir Putin kun kan eskalere krigen i Ukraine.

Den tidligere NATO stedfortræder for den øverstbefalende af de allierede i Europa, Sir James Everad mener, at Putin kun har en udvej nu: at opskalere krigen.

Det skriver nyhedsmediet news.com.au.

Opskaleringen vil blandt andet betyde, at Putin kan sende 600.000 soldater ind, og beslutte at iværksætte et taktisk atomangreb.

General James Everard (AP Photo/Alastair Grant)
General James Everard (AP Photo/Alastair Grant) Foto: Alastair Grant
Vis mere

Men det er ikke en nem situation, som Putin står i. For han kan også risikere, at blive væltet af sine egne generaler, hvis en solid sejr i Ukraine ikke bliver sikret.

»Han er et forfærdeligt sted. Det er helt og aldeles hans egen skyld. Jeg kan ikke se, at han når sine mål uden at eskalere konventionelt.«

Oplysningerne kommer blandt andet fra et Telegram-indlæg fra lejesoldaterne i Wagner-gruppen, der påstår at være stærkt involveret i konflikten. De hævdede, at Moskva ville være nødt til at mobilisere 600.000 til 800.000 mænd for Ukraine kunne lide et totalt nederlag.

Sir James advarede om, at den stadig mere isolerede autokrat kunne bruge atomvåben i kølvandet på, at Ukraine sikrede sig en finans- og militærhjælpepakke på 48 milliarder dollar - svarende til 340 milliarder kroner - fra USA, som eksperter har sagt kunne vende udviklingen yderligere til Ukraines fordel.

»Der, hvor Putin har en fordel i forhold til Vesten, er, at han har en samling af forskellige atomvåben, fra de helt små til storbyødelæggerne. I Storbritannien har vi byødelæggerne, men ikke de små. Måske for Putin er den nukleare eskalering ikke så stor, som vi ser den. Jeg synes stadig, at det ville være forfærdeligt.«

Den tidligere NATO-topchef henviste herefter til udsigten om, at Rusland ville bruge et taktisk atomangreb med et atomvåben med lavere ydeevne i et forsøg på at bryde dødvandet i krigen.

Rusland har flere gange benægtet, at man vil benytte sig af atomvåben.

Tidligere har Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet forklaret til B.T. , at man skal tage atomtruslen med et gran salt.

Selvom truslen runger af koldkrigsretorik, så er det vigtigt, at man ikke går i panik. Det er nemlig »ingen grund til at tro«, at Putin vil føre truslen ud i livet.

»Det er et benhårdt signal fra Putin om, at Nato skal holde sig ude af kampen. Det er slet ikke en del af russisk tænkning, at det rent faktisk skal ske. Det er alt sammen signaler,« sagde han til B.T.