Lyt til artiklen

Hvad der kunne ligne en banal konflikt mellem mor og søn fik i november fatale følger for en familie i Wisconsin i USA.

Her blev en tiårig dreng angiveligt så vred på sin mor, at han skød og dræbte hende.

Det skriver tv-stationen NBCNews.

Konfliktens årsag:

Moderen ville ikke lade drengen købe legetøj på nettet.

Derfor er han nu blevet sigtet for overlagt drab på samme måde, som hvis han havde været voksen.

Drengen blev ifølge tv-stationen så sur over, at moderen ikke ville lade ham bruge hendes konto på Amazon, at han skød hende på klos hold.

Skuddet gik gennem hendes ene øje.

I første omgang forklarede drengen dog til politiet, at drabet var et uheld.

Netop denne dag havde moderen nemlig vækket ham en time for tidligt.

I et anfald af vrede havde han taget hendes pistol og drejet den om fingeren. Da våbnet gik af ved et uheld, ramt det hans mor, mens hun stod i kælderen og ordnede vasketøj.

Drengens søster har forklaret politiet, at han hele livet har haft problemer med at styre sit temperament.

Han skulle også have fortalt efterforskerne, at han har hører forskellige imaginære personer, der taler til ham.

Dagen efter drabet loggede han i øvrigt ind på moderens profil på Amazon og købte headsettet.

Da han senere talte med sin mormor under overvågning af de sociale myndigheder, undskyldte han for drabet og spurgte derefter, om hans pakke var ankommet.