»De fik reddet to personer ned. Men den ene frøs ihjel uden for sit eget telt lige overfor vores.«

Den seneste uges tid har toppen af Mount Everest levet op til sit ildevarslende kaldenavn: 'Dødszonen'.

I alt har ti mennesker mistet livet på eller nær ved toppen af den legendariske bjerg - og de norske bjergbestigere Thomas Lone og Håkon William Skog Erlandsen oplevede på nært hold, da nogle af dødsfaldene skete.

Det fortæller de til det norske medie Dagbladet, efter de den 16. maj selv lykkedes med at nå toppen af verdens højeste bjerg i en højde af 8.848 meter.

Køen på vej til toppen 22. maj.
Køen på vej til toppen 22. maj. Foto: HANDOUT
Vis mere

»De fleste af dødsfaldene sker på vejen ned. Der har været en del dødsfald, som vi har oplevet på nært hold,« fortæller Håkon William Skog Erlandsen og fortsætter:

»De fik reddet to personer ned. Men den ene frøs ihjel uden for sit eget telt lige overfor vores telt. Den besked fik vi. Der er noget over at se en ekspeditionsleder, som lige netop har set en person dø. Det er et udtryk, som er iskoldt og følelsesladet på samme tid.«

I alt ti personer har på godt en uge mistet livet i forsøget på at nå toppen af Mount Everest.

Det er dobbelt så mange som i hele 2018.

Den danske bjergbestiger Rasmus Kragh, der torsdag som den første dansker nogensinde nåede toppen af bjerget uden brug af medbragt ilt, er selv personligt berørt af et af de mange dødsfald.

Det fortæller han til TV 2.

Det var, da han selv var på vej ned ad bjerget, at han fik at vide, at en indisk bjergbestiger, som han kender og har klatret med tidligere, er blandt de omkomne:

»Man bliver påvirket, når mennesker må betale den dyreste pris, mens de laver det samme, som det, jeg er passioneret omkring. Bjergbestigning er en risikosport, og det må man gøre sig klart, uanset om man gør det uden eller med kunstig ilt,« fortalte Rasmus Kragh lørdag til TV 2.

ARKIVFOTO fra den 16. maj.
ARKIVFOTO fra den 16. maj. Foto: GESMAN TAMANG
Vis mere

Senest døde den britiske mand Robin Haynes Fisher i den såkaldte 'dødszone' - som er det sidste stykke op mod toppen i over otte kilometers højde, hvor iltniveauet er meget lavt, og hvor kroppens funktioner går stærkt ned ad bakke.

Den 41-årige brite var på vej ved ad bjerget, da han ifølge Reuters blev ramt af højdesyge og kollapsede.

Den seneste tid har der også været flere meldinger om, at det 8.848 meter høje bjerg er overfyldt. Det har blandt andet skabt lange køer nær toppen.

Et billede taget af bjergbestigeren Nirmal Purja viser en tætpakket række af klatrere, der venter på at få lov til at nå Everests top. Billedet har vakt opsigt verden over i takt med det stigende dødstal.

At sidde i den kø på vej mod toppen er nemlig forbundet med enorm risiko. For hvis man ender med at stå der - og ikke kunne komme hverken frem eller tilbage - i 40 graders frost, så er der stor risiko for, at man får forfrysninger over det hele.

Det har den danske bjergbestiger Jakob Urth, der tidligere har besteget Mount Everest, fortalt til DR:

»Og så bestiger de fleste jo bjerget med kunstig ilt. Men hvis turen tager flere timer mere end beregnet, så risikerer du at løbe tør for ilt. Det ser man desværre i år, at folk har fået højdesyge. Og når man ikke kan komme frem eller tilbage, kommer man ikke ned i tide. Så dør man altså i den højde,« har han forklaret.

I den nuværende sæson er der ifølge Ritzau blevet udstedt tilladelser til rekordmange - 381 - klatrere til en værdi af 11.000 dollar per styk - knap 75.000 kroner.

Størstedelen af dem er ledsaget af en nepalesisk sherpa, der hjælper til under turen. Det betyder, at omkring 750 personer ventes at tage ruten mod verdens højeste top i løbet af den indeværende sæson.