Thailand lider under den nuværende coronavirus, der udspringer sig fra Kina.

11 millioner turister fra det store land nordpå fandt sidste år vej til de thailandske strande. Men siden den frygtelige coronavirus brød ud, kommer der ingen.

Elefanter og thailandske elever i en hjerteform ønsker god Valentines Dag-bedring til kineserne.
Elefanter og thailandske elever i en hjerteform ønsker god Valentines Dag-bedring til kineserne. Foto: CHALINEE THIRASUPA
Vis mere

Kina har lukket sine grænser for alle gruppeturister, og det gør ondt på de lande, der får flest kinesiske gæster.

Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at 3.000 elever samledes fredag i Thailands Ayutthaya-provins for at sende de bedste hilsener om god valentinsdag-bedring til kineserne.

En thailandsk pige ankommer til skolen i Ayutthaya uden for Bangkok.
En thailandsk pige ankommer til skolen i Ayutthaya uden for Bangkok. Foto: CHALINEE THIRASUPA
Vis mere

'Kina, bliv ved med at kæmpe,' sang elever og lærere fra Jirasat Wittaya-skolen, mens de stod i hjerteformation med et par elefanter i skolegården.

»Nu føler folk i Kina sig nervøse og ængstelige, så folk fra andre lande skulle give dem selvsikkerhed, så de kan fortsætte med at kæmpe,« siger Liang Jie.

Eleverne sang 'Kina bliv ved med at kæmpe' da de sendte en Valentines Day-hilsen til Kina, der kæmper mod coronavirussen.
Eleverne sang 'Kina bliv ved med at kæmpe' da de sendte en Valentines Day-hilsen til Kina, der kæmper mod coronavirussen. Foto: CHALINEE THIRASUPA
Vis mere

Han er en kinesisk sproglærer fra byen Xiamen, der ligger på Kinas østkyst. Det skriver Channel News Asia.

»Så hvis thaierne kan give os noget selvtillid og støtte, så vil vi sandelig være taknemmelige.«

Det kinesiske flag bar mahouten på den ene elefant.
Det kinesiske flag bar mahouten på den ene elefant. Foto: CHALINEE THIRASUPA
Vis mere

Thailand har indtil nu 33 personer, der er smittet med coronavirus. Men ingen er døde.

I den sidste opdatering opregner Kinas Nationale Sundhedskommission 121 nye dødsfald og 5.090 nye smittede.

Det bragte torsdag totalen op på 63.851 smittede.