Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En mand er søndag eftermiddag blevet skudt på åben gade af politiet på den travle shoppinggade Streatham High Road i det sydlige London.

Politiet er efterfølgende i gang med en stor aktion. Det skriver flere britiske medier, herunder BBC.

To mennesker menes at være såret efter at være blevet stukket ned af gerningsmanden. Det vides dog endnu ikke konkret, hvordan deres tilstand er, men de skulle være blevet behandlet på stedet.

Politiet bekræfter søndag eftermiddag på Twitter, at gerningsmanden er død.

Hændelsen skulle ifølge de britiske medier være terror-relateret.

Politiet er massivt til stede sammen med ambulancer og en helikopter i luften.

Vidner har på sociale medier skrevet, at de hørte tre skud blive affyret omkring klokken 14 lokal tid.

Samtidig fortæller et vidne, Alanah Murphy, til BBC, at hun var ved at shoppe, da hun så helikoptere over gaden.

»Jeg så ikke selve hændelsen, men det, der skete efter – kampklædt politi og ni-ti ambulancer. Politiet råbte til folk, at de skulle skynde sig væk,« siger hun.

Politiet opfordrer desuden via Twitter folk til at holde sig væk.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, giver på Twitter udtryk for medfølelse med de berørte.

Andre læser også