Torsdag eftermiddag gik Mette Frederiksen og de øvrige 26 statsledere i EU ind i et mødelokale i Bruxelles. På vej ind afleverede de smartphones, tablets og andre elektroniske enheder. Ingen efterretningstjeneste skulle lytte med. Ingen læk skulle være mulige.

Da statslederne kom ud fra lokalet, havde de en erklæring med, som har udløst en række dramatiske hændelser, der påny truer tusinder af arbejdspladser i Danmark og millioner af arbejdspladser i hele Europa.

For resultatet af mødet var en erklæring stilet direkte til Storbritannien, som forlader EU om 72 dage:

Nu måtte briterne give indrømmelser for at få forhandlingerne om en Brexit-aftale til at glide, lød det ifølge Reuters.

Mette Frederiksen til topmøde i EU
Mette Frederiksen til topmøde i EU Foto: POOL
Vis mere

En besked, som har udløst noget af et drama.

Reaktionen på EU's melding kom i første omgang fredag, da den britiske premierminister, Boris Johnson, kaldte EU's holdning 'totalt uacceptabel' og meldte, at Storbritannien nu gør klar til at forlade EU uden en handelsaftale.

Han trak samtidig stikket på forhandlingerne. Kun en 'fundamental forandring' i EU's tilgang kan nu sikre en aftale, lød det.

Siden har EU meldt, at de er klar til at rejse til London og forhandle videre, men har fået besked på at blive hjemme.

Boris Johnson har trukket stikket på forhandlinger med EU.
Boris Johnson har trukket stikket på forhandlinger med EU. Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

Søndag lancerede den britiske regering så en tv-kampagne under parolen 'Tiden er ved at rinde ud', hvor regeringen direkte forklarer briterne, at de skal forberede sig på et såkaldt hårdt brexit.

Kampagnen blev garneret af, at den britiske minister Michael Gove turnerede i medierne med budskabet om, at EU forsøger at undertrykke britisk suverænitet, og at Brexit uden en aftale vil være den bedste fremad lige nu, selv om det også vil være 'turbulent'.

I den store tabloidavis The Sun lød sågar en direkte hyldest til Boris Johnson for at forlade forhandlingerne, ligesom EU's krav blev stemplet som 'absurde'.

Retorikken var altså skruet godt op under loftet, og da EU's chefforhandler, Michel Barnier, mandag rakte hånden ud påny – ved blandt andet at give indrømmelser i forhold til rammerne for forhandlingerne – blev den endnu en gang afvist af briterne, skrev The Times.

Michael Gove turnerede de britiske medier søndag.
Michael Gove turnerede de britiske medier søndag. Foto: JEFF OVERS
Vis mere

»Det giver ingen mening at genoptage forhandlingerne og gå rundt i cirkler igen. Vi skal have sikkerhed for, at de (EU, red.) også er klar til at give reelle indrømmelser for at få en aftale,« lød det fra en kilde i den britiske regering.

Teaterstykket og fornemmelsen af et svagt EU

Optrapningen i konflikten og det nuværende sammenbrud i Brexit-forhandlinger har sendt analytikere i hele Europa på overarbejde for at finde ud af, hvad det egentlig er, der foregår.

Fra top-analytikere på tværs af Europa lyder det i flæng, at briterne bluffer og udfører en form for teater ved at skabe en kunstig krise, så de kan vise deres egne vælgere og deres eget bagland, at de kæmper hårdt, før de i sidste ende giver sig og indgår en aftale.

Men i Storbritannien er der blandt analytikere også i stigende grad et indtryk af, at den britiske regering faktisk er ved at være så trætte af EU's stil, at det kan føre til et rent brud.

I avisen The Guardian gav finansredaktøren Larry Elliot søndag en analyse af, hvorfor den britiske regering reelt er klar til at forlade EU uden en aftale.

1: Boris Johnson og finansminister Rishi Sunak mener, at de økonomiske modeller for, hvor hårdt et no deal-Brexit vil ramme britisk økonomi, er alt for negative og forudsætter, at erhvervslivet og forbrugerne ikke tilpasser sig den nye situation.

2: Man kan se store muligheder for at stimulere dele af britisk erhvervsliv ved at sænke selskabsskatter og give statsstøtte til sektorer på en måde, man ikke kan i dag på grund af EU-regler.

Premierminister Boris Johnson og finansminister Rishi Sunak tror ikke på de pessimistiske økonomiske beregninger for konsekvenserne af et brexit uden en aftale.
Premierminister Boris Johnson og finansminister Rishi Sunak tror ikke på de pessimistiske økonomiske beregninger for konsekvenserne af et brexit uden en aftale. Foto: SIMON DAWSON
Vis mere

Og så var der en tredje og mere fundamental årsag, som Larry Elliot forklarede sådan her:

»Han (Boris Johnson, red.) ser EU's trang til at give Storbritannien en gang tæsk som et tegn på svaghed, ikke styrke. Han ser det som handlingerne fra en blok, som har en aldrende befolkning, og som har mistet den dynamiske stil, den viste i de første årtier efter Anden Verdenskrig,« skriver Larry Elliot:

»Han ser det som en blok, som er bekymret for, at historien vil gentage sig næsten fem århundreder efter reformationen, og at Brexit vil vise sig at fungere.«

Nu venter alle spændt, mens nervøsiteten breder sig i erhvervslivet på begge sider af konflikten.

I Storbritannien er nervøsiteten så stor, at 70 erhvervsorganisationer flere gange har appelleret til, at parterne kommer tilbage til forhandlingsbordet, skriver Business Insider.

En dør på klem

I EU har tonerne de seneste dage været mildere, end de var torsdag.

Den tyske kansler, Angela Merkel, udtalte allerede fredag, at EU naturligvis må give sig, ligesom Storbritannien må, for at få en aftale.

Søndag var det så Marcos Sefcovic, vicepræsident for Europa-Kommissionen, der kom med en melding, der skulle bløde situationen op:

Den tyske kansler Angela Merkel har manet til besindighed og forsøgt at sende signaler om kompromis.
Den tyske kansler Angela Merkel har manet til besindighed og forsøgt at sende signaler om kompromis. Foto: KENZO TRIBOUILLARD / POOL
Vis mere

»Det skal selvfølgelig være en fair aftale for begge parter,« lød det.

Også i Storbritannien har der været meldinger, som kan tyde på forsoning. Michael Gove sagde mandag, at døren fortsat står på klem, men at det kræver, at EU ændrer indstilling.

Som det står lige nu, er forhandlingerne mellem EU og Storbritannien dog fortsat på pause.

Medierne i både Storbritannien og EU-lande er dog enige: Forhandlinger bliver genoptaget på et eller andet tidspunkt. Spørgsmålet er blot hvornår og i hvilken form.