Det kræver kreativitet og mod for at smugle narkotika over landegrænser – især gennem lufthavne.

En rejsende i New York Citys John F. Kennedy International Airport har haft begge dele, selvom det ikke lykkedes.

Den kvindelige rejsende blev taget i New York, hvor hun landede fra Den Dominikanske Republik 10. november, skriver CNN.

Narkosmugleren blev opdaget af myndighederne i lufthavnen, da hjulene på hendes kørestol ikke virkede. Kørestolen blev derfor scannet.

Og her opdagede betjentene, at hjulene var proppet med hvidt pulver i poser, som senere er testet positiv som kokain.

Tæt på 13 kilo kokain havde kvinden forsøgt at smugle ind i USA. Værdien på gaden er intet mindre end 3,2 millioner kroner.

Kvinden blev anholdt på stedet og afventer nu rettergang.

Tidligere har amerikanske myndigheder også stoppet en mand på krykker, hvor der var gemt 14.000 piller med stoffet fetanyl.