De er faktisk ret så omsorgsfulde, myndighederne i den amerikanske delstat Californien. De tager sig for eksempel af forældreløse bjørneunger.

Det vil sige, at det i virkeligheden er San Diegos Humane Society, som tager tre bjørneunger ind.

De sørger for, at de kommer til hægterne i deres center for vilde dyr i Ramona i Californien. Det skriver tv-stationen nbcsandiego.com.

Det var Californiens ministerium for fisk og vilde dyr, der fandt de to af bjørneungerne i San Bernardino Mountains.

Her ses to af bjørneungerne i San Diegos Humane Societys center i Ramona, Californien.
Her ses to af bjørneungerne i San Diegos Humane Societys center i Ramona, Californien. Foto: San Diegos Humane Society
Vis mere

Eksperterne er overbevist om, at de er tvillinger, og at de er omkring fem måneder gamle.

De ankom til centret i Ramona den 9. og den 12. juli. Deres mor var blevet dræbt, fordi den prøvede at bryde ind i en ferielejlighed.

Det var også Californiens ministerium for fisk og vilde dyr, der fandt den tredje bjørneunge.

Den blev fundet nær Arrowheadsøen, og den har nu sluttet sig til de øvrige bjørneunger den 15. juli.

Den blev moderløs, da dens mor blev ramt af en bil og døde.

De tre bjørneunger vil få et stort, udendørs indhegning at opholde sig i.

Der skal de være, indtil de bliver gamle nok til at blive sat ud som vilde dyr igen.