Sydkorea har verdens laveste fødselsrate. Det er en kedelig kendsgerning.

For sjette år i træk er tallet faldet til et nyt lavpunkt. 0,81 barn lyder gennemsnittet for hver sydkoreansk kvinde, i 2021-tal.

Landets fødselsrate faldt for første gang til under et barn pr. kvinde i 2018. Det er faldet hvert år lige siden. Det skriver BBC.

Til sammenligning er fødselsraten hos verdens mest avancerede økonomier 1,6 barn.

Den lave fødselsrate giver i fremtiden problemer med at få folk til at arbejde på for eksempel plejehjemmene.
Den lave fødselsrate giver i fremtiden problemer med at få folk til at arbejde på for eksempel plejehjemmene. Foto: YONHAP / POOL
Vis mere

Det er nu heller ikke særligt godt. For at holde befolkningstallet kræver det en fødselsrate på 2,1.

Men den er faldet konstant gennem de sidste seks årtier, oplyser OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development).

Der er dømt krise, hvis Sydkoreas befolkning fortsætter med at falde. Der vil ikke være folk nok til at få økonomien til at vokse eller til af passe de gamle.

Det er blevet alt for dyrt af få børn i Sydkorea. Kvinderne har fået en høj uddannelse, men de er langtfra ligestillede med deres mandlige kolleger.

Børn leger i en park i vintervejret i Sydkorea.
Børn leger i en park i vintervejret i Sydkorea. Foto: YONHAP
Vis mere

Landet har den største indkomstforskel på mænd og kvinder af noget rigt land.

Kvinderne skal stadig tage sig af arbejdet med at gøre rent og opdrage deres børn – og så har de pludselig ikke tid til at arbejde.

Mange kvinder vælger karrieren frem for en familie. Det er den triste kendsgerning.