USAs præsident Donald Trump har en læge med magiske evner. Det mener i hvert fald Ronald Klain, der tidligere var ansat i Barack Obamas administration og blandt andet var ansvarlig for USAs indsats mod Ebola i 2014.

Ifølge Newsweek, så kritiserer Ronald Klain voldsomt, at Donald Trumps personlige læge Sean Conley har erklæret at den nuværende præsident vil fortsætte med at være ved godt helbred, så længe han er præsident og også udover det.

»Ingen læge kan forudsige nogens helbred i fremtiden,« raser Ronald Klain på Twitter og fortsætter:

»Det er en skamplet på en institution, som ellers har en stor tradition for professionalisme. Det er bare endnu en institution, der er blevet til en vittighed under en præsident, der er fast besluttet på, at gøre alle til instrumenter for hans løgne,« skriver en oprevet Ronald Klain.

Donald Trump
Donald Trump Foto: JIM WATSON
Vis mere

Donald Trump gennemgik sit sundhedstjek i fredags. Det var det andet tjek, som han har gennemgået i sin tid som præsident.

Hans tidligere læge Ronny L. Jackson jokede overfor pressen tilbage i 2017, at præsidentens gode gener kunne betyde at han levede til han blev 200 år.

Hvis altså han lige spiste noget sundere, tabte sig og arbejdede lidt med sine dårlige kolesteroltal.

Trump fik i øvrigt en diæt og en motionsplan i 2017. Han har dog ikke fulgt den 'religiøst,' har talsmand i Det Hvide Hus Hogan Gidley forklaret.