Stemmen er alvorlig, og manden i den anden ende af røret siger, han er Frankrigs forsvarsminister.

»Vi taler om franske statsborgeres liv, og vi vil gerne befri dem. Hvis vi ikke gør noget, frygter vi det værste,« siger den påståede forsvarsminister i en lydoptagelse, som CNN har fået adgang til.

Lydoptagelsen er fra et telefonopkald og modtageren af opkaldet er franskmanden Olivier de Boisset, der leder en IT-virksomhed i Niger.

I opkaldet vil den påståede, franske forsvarsminister gerne vide, om Olivier de Boisset vil bakke op om en befrielsesmission.

Og hvis svaret er ‘ja’ vil han straks viderebringe det videre til et højere niveau.

Helt præcist skal Olivier de Boisset ‘hjælpe’ med 2 millioner dollars, der skal bruges på at befri to gidsler i Mali.

Frankrig har brug for Boissets hjælp, fordi landet officielt ikke kan overføre en løsesum til gidseltagere.

Stemmen forsikrer dog om, at Olivier de Boisset nok skulle få sine penge tilbage fra de franske myndigheder.

Frankrig udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, var på tidpunktet for svindelnummeret forsvarminister.
Frankrig udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, var på tidpunktet for svindelnummeret forsvarminister. Foto: BERTRAND GUAY
Vis mere

Det hele er ren svindel.

Olivier de Boisset var da også en smule mistænksom, da han blev ringet op, men han havde på ingen måde regnet ud, hvilket omfangsrigt svindelnummer, han var blevet fanget i.

Et svindelnummer, der involverede mange millioner kroner og som over to år ramte mere end 150 personer heriblandt flere prominente typer som præsidenten i Niger, statsministeren i Norge, den belgiske konge og utallige direktører.

Ifølge franske retsdokumenter blev pengeafpresningen forsøgt i mere end 50 lande.

CNN har fået adgang til nogle af de optagelser, som skeptiske rigmand har lavet af svindlere, der udgiver sig for at være den daværende franske forsvarsminister Jean-Yves Le Drian.

Det sker i forbindelse med, at retssagerne mod de formodede svindlere lige nu kører i Frankrig.

Det første telefonopkald er ifølge ofrene typisk blevet fulgt op af at Skype-opkald, hvor svindlerne har trukket Jean-Yves Le Drian ansigt i form af en silikonemaske ned over hovedet, mens et kopi af forsvarsministerens kontor, hvor både det franske trikolore og de europæiske stjerner pryder flagene i baggrunden.

En anden af ofrene, Bruno Paillard, der ejer champagnehuset Reims, fortæller til CNN, at hele opsætningen var ret gennemtænkt.

Gilbert Chikli menes at være 'stemmen', der har udgivet sig for at være frankrigs forsvarsminister og dermed har snydt mange rigmænd.
Gilbert Chikli menes at være 'stemmen', der har udgivet sig for at være frankrigs forsvarsminister og dermed har snydt mange rigmænd. Foto: SERGEI SUPINSKY
Vis mere

For godt nok var billedet uskarpt og stemmen lød forvrænget, men det blev undskyldt med, at opkaldet skete fra en bunker i ministeriet.

Alligevel var Bruno Paillard dog så mistroisk, at han meldte det til politiet.

Flere af de andre ofre henvendte sig også til forsvarsministeriet, som i 2016 begyndte at efterforske sagen.

Men svindelnummeret, det fortsatte.

I 2016 var det en tyrkisk forretningsmand, som efter at have mistet to tætte venner i et bombeangreb i Istanbul, blev snydt til at overføre 47 millioner dollars for at hjælpe to franske journalister, som blev holdt som gidsler i Syrien.

Og igen var det den påståede franske forsvarsminister, som var i røret.

En stemme, som ifølge anklagerne tilhører en 54-årig fransk-israelsk mand, Gilbert Chikli, der menes at være hovedmanden bag det store svindelnummer.

Chikli står nu sammen med en anden mand Anthony Lasarevitsch anklaget for organiseret svindel og identitetstyveri, og han risikerer fængsel i op til 14 år samt en bøde på 2 millioner euro.

Gilbert Chikli og Anthony Lasarevitsch er lige nu for retten i Paris i en omfattende svindelsag.
Gilbert Chikli og Anthony Lasarevitsch er lige nu for retten i Paris i en omfattende svindelsag. Foto: BENOIT PEYRUCQ
Vis mere

Chikli afviser dog at være stemmen på lydoptagelserne:

»Hvad kan jeg sige? Det er helt forkert,« ligefrem råbte han i retten mandag.

Den rigtige Jean-Yves Le Drian har tidligere udtalt, at svindlerne var ret gode til at imitere hans stemme:

»De var ret overbevisende, og desværre var der folk som blev ofre.«