Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Sveriges Statsminister Magdalena Andersson (S) kalder det selv 'indlysende' at hun skal gå af, hvis midstillidsvotumet går igennem.

Det skriver flere svenske medier herunder Dagens Nyheter.

Mistillidsvotummet er stillet af oppositionen, Moderaterne, og er rettet mod Justitsminister Morgan Johansson.

Det skete i dag under Riksdagens spørgetid, og indtil videre har Venstre og Kristendemokraterne sagt, at de vil bakke op om mistillidsvotummet. Centerpartiet har endnu ikke taget stilling.

Statsministeren er stærkt kritisk over tidspunktet for mistillidsvotummet, som vil finde sted blot tre måneder inden det kommende valg og i en situation, hvor Sverige forsøger at blive medlem af NATO.

»Hvis mistillidsvotummet går igennem, kommer der en regeringskrise,« sagde Statsministeren ifølge Dagens Nyheter.

»I Sverige har vi kollektivt beslutningstagen i regeringen. Hvis man afsætter en minister på grund af politiske beslutninger, så afsætter man naturligvis hele regeringen. Det er en selvfølgelighed,« siger hun ifølge nyhedsbureauet TT.

Det er Sverigedemokraterna, som har fremsat ønsket om en mistillidsafstemning. Og Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna vil stemme for at fjerne Morgan Johansson fra posten.

Det er umiddelbart ikke nok. Det kræver også støtte fra Centerpartiet, som endnu ikke har taget stilling til sagen.

Partierne mener, at ministeren har løjet, og at han har svigtet på kriminalområdet.

Mistillidsafstemningen finder sted tirsdag klokken 12. Hvis der skal erklæres mistillid til en minister i Riksdagen, det svenske parlament, kræver det, at mindst halvdelen af de 349 medlemmer stemmer for.

De fire partier, som har meddelt, at de vil stemme for, har tilsammen 174 pladser. Dermed mangler de mindst et medlem mere, der stemmer for, hvis de skal lykkes med at få afsat ministeren.

Andre læser også