Stemningen er rå under valget i Sverige, som bliver afviklet i dag.
En gravid kvinde, Emilia Orpana, der repræsenterer Sverigedemokraterne blev søndag formiddag truet foran et valglokale i Ösmo.
»Forbandede racist og horeunge,« råbte gerningsmændene, der verbalt truede med at slå hende ihjel.
Sverigedemokraternes leder Jimmie Åkesson er naturligt nok bekymret over den udvikling.
Det sagde han, da han blev spurgt om overfaldet af Expressen TV, da han afgav sin stemme i Stockholms gamle rådhus kl. 14.00.
»Der har været mange overfald og angreb rundt om i landet. Det er en meget trist udvikling, men det er et resultat af polariseringen i samfundet. Vi partiledere bør prøve at begrænse polariseringen. Vi skal jo kunne tale sammen de næste fire år,« siger Jimmie Åkesson.
Livvagter fra Sverigedemokratarne og folk fra sikkerhedstjenesten Säpo afsøgte rutinemæssigt området i god tid inden hovedpersonen dukkede op, ligesom mange journalister og kamerafolk stod klar længe inden Jimmie Åkesson skulle dukke op kl. 14.00.
Jimmie Åkesson nægter stadig at tale med SVT, der svarer til DR i Danmark, efter at TV-stationen tog afstand fra udtalelser, Åkesson kom med i partilederdebatten fredag aften. Journalisten fra SVT prøvede flere gange at stille spørgsmål, men blev skubbet væk af Sverigedemokratarnes pressechef, mens han rystede på hovedet.
Han talte dog gerne med svensk Kanal 4, Expressen TV, og TT.
»Jeg har en god fornemmelse. Jeg har mødt en stor entusiasme, når jeg har rejst rundt i landet,« sagde Jimmie Åkesson til journalisterne efter, at han havde stemt.
Kanal 4 ville vide, hvad han vil gøre, hvis han bliver statsminister, hvilket dog er helt usandsynligt.
»Jeg vil rette op på velfærden, som er blevet nedprioriteret under Stefan Løfven (S). Han har i stedet prioriteret asylansøgere, og det skal der laves om på. Og jeg vil rette op på integrationspolitikken, så de folk der kommer hertil og skal bo her, også tilpasser sig det svenske samfund.«
»Nu skal jeg snakke med vores kommunikationsafdelien, der har gjort en fantastisk indsats, og jeg trænger også til nogle timers søvn,« siger han.
Vi kører fra rådhuset i en taxa med en kurdisk chauffør fra Irak, der har været i Sverige i tyve år. Og han mener ikke Sverige er den »humanitære supermagt«, den tidligere har brystet sig af at være.
»Jeg må sige det ærligt. Jeg har været her i tyve år, og haft mange forskellige jobs, men jeg har aldrig haft en svensk ven. Man snakker godt sammen, når man er kolleger, men så snart man skifter job, er de væk,« siger han.
