Det undrer den svenske statsminister, at Ungarn endnu ikke har givet grønt lys til at få Sverige med i NATO.
Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, vil have en forklaring på, at Ungarn stadig ikke har sagt god for at optage Sverige i NATO.
Det siger han torsdag ved et EU-topmøde i Bruxelles.
Her har Kristersson tænkt sig at tale med Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Det siger han ifølge Sveriges Radio.
»Jeg kommer til at stille spørgsmål om, hvorfor de adskiller Sverige og Finland. Det sender nogle signaler, som vi ikke før har set,« siger han.
»Jeg har respekt for, at hvert land selv beslutter, hvordan deres ratificeringsproces er, men jeg kommer til at tale med Orbán i dag,« lyder det.
Finland og Sverige ansøgte i maj sidste år om at blive en del af de vestlige forsvarsalliance. Årsagen var særligt krigen i Ukraine.
Ungarn og Tyrkiet er de eneste af de 30 NATO-lande, der stadig mangler at ratificere aftalen om at få de to nordiske lande med i NATO.
Ungarn og Tyrkiet har begge meddelt, at de er klar til at få Finland med. Det samme gør sig dog ikke gældende for Sverige.
Tyrkiet mener blandt andet, at Sverige ikke gør nok for at slå ned på tilhængere af det kurdiske arbejderparti PKK. Derfor afhænger Tyrkiets svar til Sverige af, om svenskerne opfylder en række krav, som Tyrkiet har stillet.
Tyrkiet vil blandt andet have udleveret 120 personer fra Sverige.
NATO spiller en central rolle i forbindelse med krigen i Ukraine.
Rusland har blandt andet krævet, at NATO garanterer, at Ukraine ikke bliver optaget i forsvarsalliancen. Det krav har NATO nægtet at imødekomme.
Ifølge russerne vil det true deres sikkerhed, hvis Ukraine tilslutter sig NATO.
Mange NATO-lande har støttet Ukraine med militært udstyr, efter at landet er blevet invaderet af Rusland.
Der er dog ikke blevet sendt NATO-soldater ind i Ukraine, fordi Ukraine ikke er en del af forsvarsalliancen.
Danmark, Island og Norge er blandt NATOs 30 medlemslande.
/ritzau/
