Den tidligere Miss Sweden var bedst kendt for sin sexede soppetur i Trevi Fontænen

ITALIEN: Den svenskfødte Anita Ekberg er søndag død i en alder af 83 år i Rom, rapporterer flere italienske medier ifølge BBC.

De fleste husker nok bedst den blonde skuespillerinde fra hendes soppetur i den italienske hovedstads Trevi-fontæne i Federico Fellinis filmklassiker »Det søde liv« fra 1960 - på italiensk »La Dolce Vita«.

Se også:

dolcehoved

Rollen som Sylvia i filmen og især badet i fontænen er en af filmhistoriens mest kendte scener, og filmen vandt samme år De Gyldne Palmer ved filmfestivalen i Cannes.

Ifølge det italienske medie La Stampa døde filmstjernen efter længere tids hospitalsindlæggelse.

BNB