To svenske statsborgere er blevet kendt skyldige i en sag om narkosmugling i Iran. Det rapporterer Expressen.
Den ene af de to svenskere er således idømt otte års fængsel, en bøde samt 60 piskeslag for besiddelse af 9,8 kilo opium.
Den anden har fået fem års fængsel samt bøde for at transporteret 21.000 ulovlige tramadol-piller.
Det siger Massoud Setayeshi, som er talsperson for den iranske domstol ifølge Expressen til AFP.
De to mænd blev anholdt i juli 2020 i en lufthavn i Teheran, da de var på vej til at forlade Iran.
Sagen mod de to svenskere blev indledt i september 2021.
Svenskerne anses af Iran for at være en del af et internationalt smuglernetværk.