I en ny bog er det kommet frem, at den svenske filminstruktør Staffan Hildebrand for flere år tilbage forgreb sig seksuelt på unge drenge i sin lejlighed.
To af drengene var henholdsvis 13 og 15 år.
Det skriver Expressen, efter bogen 'G som i gärningsman' er udkommet.
I bogen har forfatterne talt med en lang række personer, som fortæller, hvordan den i dag 75-årige filminstruktør – der blandt andet står bag ungdomsfilmene 'G som i gemenskap' og 'Stockholmsnatt' – i 70erne og 80erne omgav sig med unge fyre, som han angivelig lokkede til sig ved at love dem eksempelvis filmansættelser og et mere spændende liv.
I bogen beskrives det ifølge Expressen, at filminstruktørens hjem var åbent for de unge, som ofte boede hos ham, mens han lod dem bruge hans lejlighed til blandt andet at feste.
Drengene og de unge mænd kom ifølge bogen ofte fra problemfyldte hjem.
To af de drenge, som boede hos ham i den periode, fortæller deres historier i bogen. De var henholdsvis 13 og 15 år, da det skete.
Den 13-årige, som i dag er i 60erne, fortæller, at Staffan Hildebrand 'groomede' ham stille og roligt. Bid for bid.
»Jeg var et barn, som var modtagelig for hans behandling. At blive set, at blive bemærket og at blive taget seriøst. Jeg var søgende, og man vidste ikke, hvad man ville. Jeg solgte min sjæl for at få denne opmærksomhed,« fortæller den unavngivne mand blandt andet til Expressen.
Både i bogen og over for Expressen erkender Staffan Hildebrand selv, at overgrebene har fundet sted.
I interviewet med den svenske avis bliver han spurgt, om han ikke på noget tidspunkt vidste, at han gjorde noget, der var forkert, da han eksempelvis var sammen med den 13-årige:
»Ikke dengang, men nu med den viden, med MeToo og alt det her... Selvfølgelig er det forkert. Han var jo ikke moden til at forstå sin seksualitet i den alder. Men han var meget moden og udviklet og en interessant person,« forklarer filminstruktøren og siger, at han 'absolut' angrer.
Han fortæller videre, at han ikke synes, at han manipulerede de unge fyre dengang, men han erkender, at det kan være, at han gjorde det.
Til Expressen forklarer han desuden, at han har valgt at erkende det i både bogen og i interviewet for drengenes skyld, ligesom han håber, at det kan hjælpe dem:
»Jeg tror, at de havde fået det værre, hvis jeg havde sagt, jeg ikke ville tale.«
