I Stockholm har Riksbanken forhøjet den toneangivende rente med 0,50 procentpoint til 0,75 procent.

I Stockholm har Riksbanken forhøjet den toneangivende rente med 0,50 procentpoint til 0,75 procent – den største rentestigning i 22 år. Det skriver TT.

Det er den anden renteforhøjelse i Sverige i år, og Riksbanken har dermed sluttet sig til den gruppe af centralbanker, der indfører 'store' renteforhøjelser.

»Den seneste måneds tid har dog vist os, at en renteforhøjelse på 0,5 procentpoint ikke længere er unormalt. For Riksbankens vedkommende skal vi mere end 20 år tilbage for at finde en tilsvarende stor renteforhøjelse. Det understreger, hvilken ekstraordinær situation vi i øjeblikket befinder os i,« siger seniorøkonom Kim Blindbæk i Sydbank.

Sydbank påpeger videre, at Riksbankens foretrukne inflationsmål, CPIF (inflationen med konstante renteudgifter, red.), i maj blev opgjort til 7,2 procent.

»Det er langt højere end inflationsmålsætningen på to procent. Riksbanken forventer, at inflationen vil toppe omkring otte procent i efteråret og forblive over to procent helt ind i andet halvår af 2024. Den høje inflation understreger tydeligt, at Riksbanken skal stramme pengepolitikken,« siger Kim Blindbæk og tilføjer, at Riksbanken signalerer, at der er flere renteforhøjelser på vej.

»Riksbanken forventer, at renten vil være på omkring to procent i begyndelsen af 2023. Det betyder, at der er udsigt til store renteforhøjelser på de kommende rentemøder.«

Riksbanken har kun to rentemøder tilbage i år. De ligger i september og november. For at styringsrenten kan indfri Riksbankens forventninger, skal de kommende renteforhøjelser også være på 0,5 procentpoint.

Foruden udsigten til renteforhøjelser vil Riksbanken også skrumpe obligationsbeholdningen i et hurtigere tempo. De økonomiske nøgletal fra Sverige peger dog mod modvind.

Ifølge Kim Blindbæk kan Riksbanken i værste fald forværre opbremsningen ved at bekæmpe inflationen.

»I første kvartal skrumpede den svenske økonomi med 0,8 procent på grund af coronarestriktioner, og den månedlige BNP-rapport for april viste en svag negativ økonomisk vækst.

Samtidig har vi set, at forbrugernes humør er helt i kulkælderen på grund af den høje inflation, der udhuler købekraften. Forbrugertilliden er i øjeblikket lavere end under finanskrisen og coronakrisen,« siger han.

Riksbanken forventer, at den svenske økonomi vil vokse med 1,8 procent i år og 0,7 procent i 2023.

/ritzau/