Et mærkværdigt syn mødte nogle forbipasserende, da de søndag gik forbi en sø i Lincoln i London.

De så en svane med en sort sok over hovedet, og den havde med stor sandsynlighed ikke selv valgt at havne i den situation.

Sokken sad så stramt, at svanen heller ikke selv kunne få den af, hvilket ifølge byens politi er livsfarligt for svanen. Derfor søger de også hjælp hos lokalbefolkningen. Politiet behandler sagen som en forbrydelse.

Man har indfanget svanen, og den har fået sokken af hovedet.

Svanen var nemlig ikke i stand til at indtage mad med den stramtsiddende sok på hovedet. Man frygter også, at den kunne være blevet kvalt.

Også længden på sokken indikerer i politiets øjne, at der er tale om en mishandlingssag. Den er trukket for langt ned over halsen, til at svanen ville kunne gøre det selv.

»Den her tankeløse spøg, kunne have resulteret i, at den her stakkels svane ville lide i lang tid, og til sidst ville den dø,« siger talsperson Kate Burris fra organisationen RSPCA, det royale center for forebyggelse af dyremishandling.

Bagmændene kan risikerer helt op til seks måneders fængsel, hvis de bliver fundet og sigtet.

På Twitter reagerer flere brugere på episoden.

»Stakkel. Jeg håber, de finder ud af, hvem der har gjort det. Hvad er der galt med de her mennesker?« skrive brugeren Helen Thompson.

Lee Bartley stemmer i sammen med næsten 100 andre.

»Hvad fanden er der med nogle mennekser? Giv dem en sok på hovedet, dyp dem i vandet og se om de ville kunne lide det!«