Koordinering mellem EU-lande er vigtig i virusbekæmpelse, vurderer direktør ved Statens Serum Institut.
Mens sundhedsmyndigheder over hele kloden holder vejret i spænding over, om et virusudbrud i Kina udvikler sig til en global epidemi, mødes sundhedsministre fra EU's medlemslande til krisemøde.
Målet med mødet torsdag i Bruxelles er at koordinere og sikre et effektivt beredskab i Europa.
Et aktuelt udbrud af coronavirus i Kina - kaldet 2019-nCoV - giver luftvejsinfektioner, som kan være alvorlige. Over 1000 har mistet livet.
Eksperter har anslået dødeligheden til at være cirka to procent. Men det tal er forbundet med stor usikkerhed, da mange formentlig går rundt med smitten uden at være registreret.
Udbruddet af coronavirus blev officielt kendt i december 2019.
Et kriseberedskab i EU blev aktiveret i slutningen af januar. Under dette har man blandt andet et døgnåbent kontor, der skal sikre løbende samarbejde med centrale aktører.
Danske sundhedsmyndigheder samarbejder blandt andet med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), som er et EU-kontor i Stockholm.
Denne informationsdeling betyder "rigtig meget", vurderer professor Kåre Mølbak, som er faglig direktør ved Statens Serum Institut (SSI).
- Man kan ikke pludselig begynde at lave smittekontroller mellem grænser i Europa, så derfor er det vigtigt, at man stoler på hinanden i forhold til at inddæmme smitten. Derfor har vi brug for at dele informationer, siger han.
SSI benytter risikovurderinger fra ECDC, og det er ifølge Kåre Mølbak en stor hjælp, at man ikke i Danmark og alle andre EU-lande skal udarbejde disse tekniske rapporter.
Der er ingen modstandsdygtighed hos mennesker mod coronavirus 2019-nCoV.
- Så en relativt mild infektion kan få relativt store konsekvenser, da den kan få frit løb gennem Europa. Derfor er det fuldt berettiget, at der bliver talt så meget om det, siger Kåre Mølbak.
Han vurderer det som "50-50", om man kan lykkes med at forhindre en større spredning i Europa.
EU's krisehåndtering blev oprettet i forlængelse af terrorangreb i Madrid og London i 2004 og 2005 og tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004. Siden er det udbygget.
Det er EU-formandskabet, som har aktiveret kriseberedskabet, men i praksis er det medarbejdere i EU-Kommissionen, som står til rådighed ved computer og telefon døgnet rundt.
/ritzau/
