Irakiske styrker er gået ind i byen Kirkuk og har fordrevet de kurdiske styrker, der har kontrolleret den.

København. Byen Kirkuk i det nordlige Irak er blevet fokuspunktet for konflikten mellem det kurdiske mindretal og landet centralmagt.

Armlægningen om byen har potentialet til at udløse en borgerkrig, vurderer forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Jakob Lindgaard.

Byen er nemlig afgørende både økonomisk og etnisk.

De kurdiske Peshmerga-styrker overtog Kirkuk i 2014 efter at have drevet Islamisk Stat (IS) væk. Indtil mandag morgen har der været ro, men nu har irakiske styrker overtaget byen under kampe, der har krævet mindst 10 dødsfald.

- Groft skåret, så er der to grunde til, at det sker nu: Krigen mod IS er ved at være ovre, så der er ikke en fælles fjende længere.

- Og så handler det om, at den kurdiske region holdt en afstemning om selvstændighed sidst i september.

- Selv om Kirkuk ikke officielt af en del af det kurdiske område, så blev der også afholdt afstemning her, siger Jakob Lindgaard.

Det kunne indikere, at det kurdiske mindretal ville inddrage Kirkuk i en potentielt kommende selvstændig stat. Og det er ubærligt for centralmagten, da området er et af de mest olieproducerende i Irak.

For kurderne ville områdets olie kunne skabe svært tiltrængt indtægt til en selvstændig stat.

Derudover mener kurderne, at Kirkuk er kurdisk, men at Iraks tidligere præsident Saddam Hussein flyttede arabere dertil for at presse kurderne ud.

Kurderne står dog noget alene. Tyrkiet og Iran står på Iraks side i kampen. De første meldinger lyder da også på, at de kurdiske styrker relativt hurtigt har trukket sig tilbage.

- Jeg havde troet, at kurderne ville have stået stærkere. Det ligner, at kurderne overraskende hurtigt har givet op i flere områder, siger forskeren.

Det er dog et åbent spørgsmål, om det vil ændre sig. Kurderne er trænet og udstyret af USA, så de har en effektiv kampstyrke at sætte ind.

- Kirkuk er meget vigtig, og det, man ser nu, er noget, der kunne minde om en borgerkrig. De første tegn ser dog ud til, at kurderne ikke for alvor tager kampen op.

- Men det kunne blive en meget voldsom krig, hvis det kom til det, afslutter Jakob Lindgaard.

/ritzau/