Mulige forbrydelser mod menneskeheden knyttet til Filippinernes "krig mod narkotika" skal nu efterforskes.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) giver grønt lys til en fuld efterforskning af mulige brud på menneskerettighederne under Filippinernes omstridte krig mod narkotika.

Det oplyser ICC i en erklæring onsdag.

Domstolen siger dermed "ja" til anklagemyndighedens anmodning om at indlede efterforskning af mulige forbrydelser mod menneskeheden knyttet til Filippinernes "krig mod narkotika" i periode mellem 2011 og 2019.

Den filippinske præsident, Rodrigo Duterte, har længe været stærkt omstridt og anklaget for grove brud på menneskerettighederne. Tusindvis af personer, som blev beskyldt for at være knyttet til narkotikakriminalitet, er blevet dræbt ved aktioner, som menneskerettighedsgrupper kalder rene henrettelser og massemord.

Domstolen vil indlede efterforskningen, selv om Filippinerne i 2019 forlod straffedomstolen ICC. Det skete, efter der have været foretaget forundersøgelser af Dutertes påståede brug af overdreven magt og vold.

Den tidligere ICC-anklager Fatou Bensouda bad i juni dommerne om at give bemyndigelse til en fuld efterforskning, efter der var blevet fremsat påstande om, at titusindvis af civille var blevet dræbt af politiet.

Dommerne i ICC har i en erklæring sagt, at der ud fra de forhåndenværende oplysninger "er grundlag for en efterforskning med specielt henblik på drab som forbrydelser mod menneskeheden."

Domstolen siger, at til trods for at Filippinerne som stat har trukket sig fra ICC, er det afgørende, at de påståede forbrydelser skete, mens Filippinernes signatur fortsat stod bag domstolen som medlemsland. Derfor har domstolen ret til at efterforske dem.

ICC blev oprettet i 2002. Domstolen bliver kun involveret i efterforskninger af verdens værste forbrydelser, hvis medlemstaterne ikke selv er villige til det - eller ikke er i stand til det.

I en udtalelse fra chefanklager Fatou Bensouda i ICC hed det tidligere på sommeren, at drabene i Filippinerne blev begået af regeringens sikkerhedsstyrker og vagtværn. Vagtværnene var en blanding af politifolk og civile, der blev betalt af politiet.

/ritzau/AFP