Krydstogtskibet 'Majestic Princess' er i disse dage på rundtur i New Zealand.

Men når skibet går i land i Sydney 12. november, så er det ikke med den helt store begejstring.

For under turen er omkring 800 mennesker testet positive for corona. Det skriver news.com.au.

Gæsterne isolerer sig i øjeblikket i deres hytter og alle upåvirkede gæster er blevet bedt om at bære masker.

Der er desuden arrangeret privat transport for de gæster, der er testet positive, og de skal direkte i isolation ved ankomst.

Der er i øjeblikket 4600 mennesker ombord på skibet – 3300 gæster og 1300 medarbejdere.

Udbruddet kommer efter, at den australske stat New South Wales er gået ind i en fjerde bølge af covid-19.

Ifølge de sundhedsmyndighederne er det »derfor vigtigt, at samfundet tager disse beskyttelsesforanstaltninger nu, og det kan ikke understreges, hvor meget det haster – hvis du skal vaccineres, så skal du gøre det med det samme,« lyder den klare opfordring.

Krydstogtskibet 'Majestic Princess' er i kongelig klasse. Hun er det tredje Royal-klasse skib i flåden og hun fik sin debut i 2017.