»Det gør mig ked af det, når jeg tænker på, at når jeg er 80 år gammel, så vil der stadig være video af hendes død. Det er det, der piner mig. Jeg har ikke helt forstået det endnu, men når jeg får børn, når jeg skal giftes … Hun kommer ikke med til mit bryllup. Jeg kan ikke ringe til hende mere.«

Sådan falder ordene til TV 2 fra 32-årige Roger Witthoeft.

Hans storesøster er død.

Hans søster er Ashli Babbitt. Hun blev 35 år og endte sine dage, efter en betjent skød hende, da hun 6. januar forsøgte at trænge ind i Repræsentanternes Hus.

Politiet trak deres håndvåben, da oprørske Trump-støtter forsøgte at trænge ind in Repræsentanternes Hus 6. januar. Trump-støtten Ashli Babbitt, 35 år, blev dræbt af skud fra en betjent.
Politiet trak deres håndvåben, da oprørske Trump-støtter forsøgte at trænge ind in Repræsentanternes Hus 6. januar. Trump-støtten Ashli Babbitt, 35 år, blev dræbt af skud fra en betjent. Foto: DREW ANGERER
Vis mere

4.000 kilometer borte sad hendes to brødre og fulgte det hele på tv.

De så hende ligge med blodet løbende fra halsen.

De så hende dø på tv.

Ashli Babbitt var Trump-støtte, fortæller hendes brødre Andrew Witthoeft, 21 år, og Roger Witthoeft.

Det er eller snarere var de også selv, fortæller de.

»Hun var en sand patriot, der tog til Washington for at tale sin sag,« fortæller Andrew Witthoeft til TV 2.

Ashli Babbitt har tidligere stemt på Obama, men efter ham skiftede hun politisk ståsted.

Hun blev Trump-tilhænger, og 6. januar gik hun til 'kamp for fædrelandet'.«

(ARKIV) Donald Trump talker til sine støtter 6. januar. I en opildende tale opfordrede han sine tilhængere til at vandre mod Kongressen og kæmpe.
(ARKIV) Donald Trump talker til sine støtter 6. januar. I en opildende tale opfordrede han sine tilhængere til at vandre mod Kongressen og kæmpe. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI
Vis mere

Donald Trump tordnede samme dag i en tale mod demokraterne, som han anklagede for at have stjålet hans valgsejr.

Han opildnede masserne til at vandre mod Kongressen og kæmpe som 'ind i helvede'.

Og det var ifølge TV 2  ikke overraskende for familien, at hun ville være til stede blandt de tusinder af Trump-støtter, der ville høre Trump tale, inden Kongressen skulle stadfæste Joe Bidens sejr.

På de sociale medier havde hun vist sympati for konspirationsbevægelsen 'QAnon', der hævder, at valget blev stjålet af en magthungrende ring af pædofile satanister.

'Intet vil stoppe os. De kan prøve og prøve og prøve, men stormen er her, og den vil hænge over DC om mindre end 24 timer,' skrev hun på Twitter, dagen før hun selv og horder af Trump-støtter stormede Kongressen.

Ashli Babbitt gik mod Kongressen. Hun tiltvang sig adgang til Kongresbygningen sammen med de oprørske horder.

Hun hamrede på døren ind til Repræsentanternes Hus, hvor politikerne var ved at blive evakueret under det helt legitime godkendelse af Joe Bidens valgsejr. Horder af Trump-støtter pressede på døren. Forsøgte at slå den ind.

Og så faldt skuddet.

Oprørske Trump-støtter indtog Kongressen i Washington for at protestere mod Trumps åbenlyse valgnederlag.
Oprørske Trump-støtter indtog Kongressen i Washington for at protestere mod Trumps åbenlyse valgnederlag. Foto: LEAH MILLIS
Vis mere

Hendes brødre har også været Trump-tilhængere. Det er de ikke mere.

De mistede respekten for ham, da han nægtede at anerkende Joe Bidens valgsejr, siger de til TV 2.

I dag hader de ham. Uden hans opildnende tale havde deres søster stadig været i live, mener de.

Betjenten, der skød og dræbte Ashli Babbitt, er rutinemæssig blev suspenderet, mens sagen efterforskes.