Mandag formiddag er der udbrudt brand i den store svenske forlystelsespark Liseberg.

Det skriver Aftonbladet.

Billeder fra stedet viser store flammer og tyk røg, der spreder sig ud over den svenske by Göteborg, hvor Liseberg ligger.

Det er i vandlandet Oceana, som er ved at blive færdigbygget, at branden raser. 

Røgen fra Liseberg kan ses langt væk.
Røgen fra Liseberg kan ses langt væk. Foto: Bjorn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det er en større brand, og vi er lige kommet frem til stedet,« siger Björn van der Kaay fra brandvæsenet til Aftonbladet.

Brandvæsenet har videre ifølge Expressen advaret om, at branden kan sprede sig til omkringliggende bygninger, der derfor er blevet evakueret.

På Facebook lyder det fra myndighederne for hele Västra Götaland, at man har »en vigtig besked til borgere i i Göteborg och Mölndal«:

»Lige nu brænder det kraftigt i en bygning på Mölndalsvägen. Indsatslederen opfordrer alle i området til at gå indenfor og lukke for døre, vinduer og ventilation.«

Videoer på sociale medier og billeder viser videre, at der ganske rigtigt er tale om en voldsom brand.

Her kan man se rør til vandrutsjebaner, der snor sig omkring Oceanabygningen, være fuldstændig opslugt af flammer.

Vidnet Magnus Bengtsson, der har stået sig på den anden side af gaden, siger til Aftonbladet:

»Dele fra vandrutsjebanen er fløjet hen over området,« lyder det. Se billeder af de brændende vandrutsjebaner her:

Vandrutsjebanerne er fortæret af flammerne.
Vandrutsjebanerne er fortæret af flammerne. Foto: Bjorn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix
Vis mere

Dette billede er taget lidt længere væk.
Dette billede er taget lidt længere væk. Foto: Bjorn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix
Vis mere

Alarmen gik lidt efter kl. 10, og det vides endnu ikke, om der er tilskadekomne.

Det vides heller ikke, om der overhovedet befandt sig nogle mennesker i bygningen, da branden brød ud.

Vandlandet Oceana skulle efter planen være åbnet til sommer, hvor det skulle have været et af de største i Europa med en pris på mere end en milliard svenske kroner.

Fra Liseberg lyder det nu:

»Vi kan bekræfte, at der er en omfattende brand, og vi har aktiveret vores kriseberedskab,« lyder det til Aftonbladet fra forlystelsesparkens kommunikationschef, Mårten Westlund:

»Branden er startet i den sydlige del af bygningen, hvor der er fire store vandrutsjebaner.«