Mandag eftermiddag lokal tid har et skoleskyderi fundet sted i den amerikanske by Knoxville i Tennessee, og der er flere skudofre.

En af de ramte er omkommet, og en anden ramt er en politimand, som ifølge borgmesteren skulle være ved bevidsthed og nok skal kommer sig.

Det oplyser det lokale politi i Knoxville, der i skrivende stund er massivt til stede skolen.

Politiet modtog omkring 15.15 lokal tid flere anmeldelser om en væbnet mand på Austin-East High School. Da politiet ankom til skolen og nærmede sig manden, blev der udvekslet flere skud. Det var her politimanden blev ramt minimum én gang. Det skiver politiet på Facebook.

Det er Austin-East Magnet High School, der har været ramt af skoleskyderi.
Det er Austin-East Magnet High School, der har været ramt af skoleskyderi. Foto: Knoxville PD / HANDOUT
Vis mere

En mand blev erklæret død på stedet og en anden tilbageholdes for yderligere efterforskning. Der er igen andre kendte skudofre.

På nuværende tidspunkt skulle skolen være sikret, og de elever, som ikke har været en del af skyderiet, skulle igen være sammen med deres familier.

»Der er ingen aktiv trussel på skolen,« lyder det fra den lokale politichef.

Austin-East High School har mere end 640 elver, som har enten akademiske eller kunstneriske fag.