Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det skabte overskrifter rundt om i verden, da den flydende restaurant Jumbo, der længe har været et berømt varetegn i Hongkong, sank.

Men den legendariske restaurant kan stadig være flydende.

Under en flytning af Jumbo-restauranten gik det galt, og den kæntrede ude i Det Sydkinesiske Hav. Aberdeen Restaurant Enterprises, der står bag, var »meget kede af hændelsen,« lød det.

Men er det sandheden? Det er man nu kommet i tvivl om, skriver The Guardian.

Her ses restauranten den 14. juni, hvor man begyndte at bugsere den væk fra havnen.
Her ses restauranten den 14. juni, hvor man begyndte at bugsere den væk fra havnen. Foto: PETER PARKS
Vis mere

Ifølge mediet udtalte restaurantens ejer, ARE, torsdag, at fartøjet og den medfølgende slæbebåd stadig befinder sig i farvandet nær øerne – og derfor var rapporterne om, at båden er sunket »unøjagtige.«

ARE fastslår altså, at båden stadig er flydende, men at redningsarbejdet vil være »ekstremt vanskeligt« på grund af vanddybden.

The Guardian pointerer i forbindelse med udtalelserne, at de kan være udsprunget af et pres fra myndighederne. Desuden skulle en talsmand have fortalt CNN fredag, at ARE altid har brugt udtrykket »kæntre« til at beskrive hændelsen og aldrig havde hævdet, at fartøjet var sunket.

ARE klagede i sidste måned over, at virksomheden ikke havde været rentabel siden 2013, og at vedligeholdelsesgebyr kan koste dem millioner hvert år. Desuden har flere virksomheder takket nej til at overtage restauranten på det seneste.

Den flydende restaurant Jumbo ligner et gammelt kinesisk palads og var på et tidspunkt en af de største turistattraktioner i Hongkong, der tiltrak hollywoodstjerner som Tom Cruise og Dronning Elizabeth.

Båden er 76 meter lang og kan huse op til 2.300 spisende gæster.

Andre læser også