I den norditalienske havneby Genova er en firsporet motorvejsbro tirsdag styrtet sammen. Mindst 35 mennesker er omkommet og »mange flere« meldes svært tilskadekomne.

Katastrofen indtrad, da talrige personer og biler kom i klemme under den sammenstyrtede Morandi-bro på betalings-motorvej A10, der er af stor trafikal betydning som bindeled mellem den italienske og franske Middelhavskyst.

Der er tale om en 1,2 km lang motorvejsbro med en meget usædvanlig udformning hen over en central del af Genova. Ved ulykken kollapsede et stykke af broen fra omkring 45 meters højde.  Katastrofen indtraf kort efter kl. 11.30 tirsdag formiddag efter et voldsomt uvejr, og det lokale politi har en teori om, at betonbroens kollaps hænger sammen med det voldsomme skybrud.

Ifølge et øjenvidne blev broen muligvis ramt af  et lyn, hvorefter en del af kørebanen simpelt hen styrtede ned. Det enorme brag fra de tonstunge betonelementer kunne ifølge en lokal beboer høres på fem kilometers afstand.

I videoen øverst kan du se live tv-billeder fra den kollapsede bro og redningsarbejdet i Genova. Kilde: Ruptly.tv. 

VED DU NOGET? Tip os på 1929@bt.dk eller på Facebook.

Sådan så broen ud, inden 200 meter af broens midterste del styrtede sammen tirsdag.
Sådan så broen ud, inden 200 meter af broens midterste del styrtede sammen tirsdag. Foto: Bbruno/Wikimedia Commons
Vis mere

Sådan ser Morandi-motorvejsbroen i den italienske storby Genova ud efter tirsdagens kollaps.
Sådan ser Morandi-motorvejsbroen i den italienske storby Genova ud efter tirsdagens kollaps. Foto: STRINGER
Vis mere

Mindst 35 mennesker er omkommet, og mange andre er alvorligt kvæstet, oplyser kilder i byens brandvæsen til det italienske nyhedsbureau Ansa.

Redningsfolk fortæller til italienske medier, at 30-35 biler og tre store lastvognstog var i færd med at passere broen, da den kollapsede. De fleste af de mindst 35 dræbte ser ud til at have befundet sig i de biler, der styrtede til jorden oppe fra motorvejsbroen, siger chefen for Italiens civilforsvar, Angelo Borrelli.

Broen går som en viadukt over den lavtliggende del af byen. Den passerer ifølge Ansa hen over et shoppingcenter, flere fabrikker, nogle boliger, et sæt togskinner med retning mod Milano samt floden Polcevera. Broen har angiveligt givet efter for en større mængde nedbør, skriver Ansa. Blandt de ramte skulle også være nogle af de beboere, der har opholdt sig i boliger under den sammenstyrtede bro. Også mindst et spædbarn meldes blandt de omkomne.

En italiensk journalist - Matteo Pucharelli - fra avisen La Repubblica fortæller til det britiske nyhedsbureau BBC, at der er er op mod 30 biler i murbrokkerne under den sammenstyrtede brosektion. Nogle af de ramte bilister bliver angiveligt også samlet op fra floden - blandt andet med helikopter. Mindst fem mennesker er ifølge den nationale tv-station Rai fundet i live blandt de sammenstyrtede betonblokke og de forvredne bilvrag. Redningsmandskabet benytter blandt andet også særligt uddannede redningshunde for at lokalisere ofrene.

En lastbilchauffør fik sit livs chok, da motorvejsbroen i Genova pludselig forsvandt for øjnene af ham under et kraftigt skybrud med lynnedslag. Omkring 30-35 biler og tre lastvognstog var ved at passere broen, da den styrtede sammen.
En lastbilchauffør fik sit livs chok, da motorvejsbroen i Genova pludselig forsvandt for øjnene af ham under et kraftigt skybrud med lynnedslag. Omkring 30-35 biler og tre lastvognstog var ved at passere broen, da den styrtede sammen. Foto: VALERY HACHE
Vis mere

På Ansas hjemmeside kan man se videooptagelser fra Genova, hvor en af søjlerne, der holder broen oppe, er forsvundet sammen med et længere stykke af broen. Andre billeder viser store dele af broen, der stikker op af floden Polcevera. På nogle af de første billeder fra ulykkesstedet kan man også se en lastbil med grønt lad, hvor chaufføren må prise sig lykkelig for bremserne. Bilen holder ganske få meter fra det sted, hvor motorvejskørebanen pludselig er styrtet ned foran ham.

En video fra Ansa viser redningsfolk i silende regn, der forsøger at komme frem gennem resterne af den sammenstyrtede bro.

Den kollapsede bro blev bygget i 1960'erne. Et arbejde for at reparere broen blev påbegyndt i 2016. På ulykkestidspunktet arbejdede man med at sikre broens fundament, men konstruktionen blev nøje overvåget undervejs, forsikrer selskabet bag driften af motorvejen ifølge nyhedsbureaet Reuters. Selskabet Atlantia står for driften af de fleste motorveje i Italien, og dets aktier faldt 6,3 pct. i kølvandet på tragedien.

Ifølge den lokale vejdirektør var katastrofen umulig at forudsige:

»Sammenstyrtningen var uventet og uforudsigelig. Broen var konstant overvåget - endda mere end lovgivningen foreskriver. Der var ingen grund til at betragte broen som farlig,« siger områdedirektør Stefano Marigliani fra Autostrade's Genoa til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge en dansk bro-ekspert - professor Per Goltermann fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - er det sandsynligt, at den italienske bro ikke var særlig robust.

»Det tyder på, at de har lagt mere vægt på, at den skulle se pæn ud, end at den skulle være robust,« siger han til Ritzau.

Ifølge Per Goltermann, som har kigget på billeder af broen før og efter ulykken, kan broen være ekstra udfordret, når der ikke er mange kabler til at bære pylonerne.

»Det er en udfordret konstruktion, fordi der kun er fire kabler, som bærer. Hvis ét af dem ryger, så belaster det broen meget hårdt,« forklarer han.

Som en af de første udenlandske statsledere har den franske præsident Emmanuel Macron tweeted en sympatitilkendegivelse til ofrene, de pårørende og hele det italienske folk på både fransk og italiensk. Han tilbyder også al nødvendig hjælp fra fransk side.

På et øjeblik gik trafikken på den godt 50 år gamle betonbro i Genova fuldstændig i stå, og folk begyndte ifølge øjenvidner at flygte til fods i panik, da en hel sektion af broen styrtede sammen.
På et øjeblik gik trafikken på den godt 50 år gamle betonbro i Genova fuldstændig i stå, og folk begyndte ifølge øjenvidner at flygte til fods i panik, da en hel sektion af broen styrtede sammen. Foto: ANDREA LEONI
Vis mere

Braget fra sammenstyrtningen af de tonstunge betonelementer kunne høres på fem kilometers afstand, fortæller øjenvidner i den norditalienske by Genova.
Braget fra sammenstyrtningen af de tonstunge betonelementer kunne høres på fem kilometers afstand, fortæller øjenvidner i den norditalienske by Genova. Foto: STEFANO RELLANDINI
Vis mere

Op mod 200 redningsarbejdere, politifolk og redningshunde blev sat ind for at lede efter dræbte og tilskadekomne mellem bro-elementerne.
Op mod 200 redningsarbejdere, politifolk og redningshunde blev sat ind for at lede efter dræbte og tilskadekomne mellem bro-elementerne. Foto: LUCA ZENNARO
Vis mere

Forvredne lastbiler, sammenpressede personbiler og mindst 39 døde var en del af det kaos, der mødte redningsmandskabet på ulykkesstedet.
Forvredne lastbiler, sammenpressede personbiler og mindst 39 døde var en del af det kaos, der mødte redningsmandskabet på ulykkesstedet. Foto: HANDOUT
Vis mere

 

Foto: HANDOUT
Vis mere

Foto: LUCA ZENNARO/EPA/RITZAU SCANPIX
Vis mere

Foto: ITALIAN FIREFIGHTERS/EPA/RITZAU SCANPIX
Vis mere

Foto: LUCA ZENNARO/EPA/RITZAU SCANPIX
Vis mere