Drenge er kort efter klokken 22:00 fundet død. Det bekræfter norsk politi. Læs mere her.

Flere redningshelikoptere og dykkere arbejder lige nu på at finde et barn, som er faldet i en elv i Geiranger, Norge.

»Vi fik meldingen om hændelsen klokken 15.45 af nogle, som stod sammen med barnets pårørende. Vi satte en eftersøgning i gang med det samme,« siger operationsleder Borge Amdam ifølge tv2.no.

Der skulle være tale om en dreng på næsten to år, og ifølge oplysningerne er drengen faldet i elven ved Union Hotel i Geiranger, som er en turistby i Norge.

Hvordan, det kunne ske, er endnu ikke blevet oplyst, men indsatslederen Karl Idar Vik udtaler til tv2.no, at barnet er faldet i elven sammen med sin mor, som selv klarede at redde sig op på land.

Ifølge Karl Idar Vik er det en elv med meget strøm, og det besværliggør eftersøgningen af den lille dreng.

»Alle tilgængelige ressourcer er på stedet, for at prøve at lokalisere barnet,« siger operationsleder Borge Amdam.

De pårørende, som eftersigende skulle være turister, får lige nu hjælp af et kriseteam.

B.T. har været i kontakt med Udenrigsministeriets Borgerservice. De er vendt tilbage med et skriftligt svar, hvor de forklarer, at de ikke har modtaget oplysninger omkring, at der skulle være danskere involveret i ulykken.

Her ses en redningsbåd der er i færd med, at lede efter den lille dreng.
Her ses en redningsbåd der er i færd med, at lede efter den lille dreng. Foto: Britt Ingunn Maurstad / Storfjor
Vis mere

Opdateres...