Et område nær togstationen Gare de Lyon i Paris står i flammer.
Det rapporterer nyhedstjenesten Reuters, der betegner branden som værende stor.
Fransk politi har meldt ud på Twitter, at togstationen, der ligger i det sydøstlige Paris, bliver evakueret.
Politiet kommer dog ikke ind på, hvad der er årsag til branden.
Videooptagelser viser, at brandmænd bliver forhindret i at slukke branden.
Politiet har udtalt, at det er skandaløs opførsel og har krævet, at brandfolkene skal have lov til at arbejde i fred, skriver BBC.
Ilden har fået fat i en række biler og scootere, der er udbrændte.
På Twitter deler flere vidner billeder og videoer af den store brand.
Klokken 17:30 lokal tid meldte politiet ud på Twitter, at branden var under kontrol og bad folk holde sig væk fra området.
Branden skulle ifølge tv-stationen BFM være opstået i nærhende af en koncert med en congolesisk sanger ved navn Fally Ipupa.
Opdateres...